Aslı Erdoğan: By i blodrød kappe. Oversat fra engelsk efter »The City in Crimson Cloak« af Claus Bech. 223 sider. 249,95 kr. C&K Forlag.

I august 2016 blev den tyrkiske forfatter Aslı Erdoğan (f. 1967) arresteret i sin lejlighed i Istanbul og smidt i fængsel, anklaget for terrorpropaganda der kunne underminere den nationale sikkerhed. Hun stod til mellem ti år og livstid. Hendes brøde var ikke hendes foreløbig otte bøger, hvoraf de to, romanen The City in Crimson Cloak og novellesamlingen The Stone Building and Other Places, længe havde kunnet læses på engelsk og er blevet det med begejstring.