Kvindehad. 'Vildskab' byder på et stykke Syditalien, der er lige så brutalt og trøstesløst som Elena Ferrantes Napoli. Til gengæld må man stride sig igennem kvindehadet og en persontegning, der lider gevaldigt under det.
Den segnefærdige babe
Nicola Lagioia: Vildskab. Oversat fra italiensk efter »La ferocia« af Lotte Jansen. 528 sider. 300 kr. Forlaget Palomar.
Klokken to om natten var hovedvejen mellem Bari og Taranto i det sydlige Italien som regel øde, og lastvognschaufføren Orazio Basile var træt. Samme morgen havde hans arbejdsgiver tvunget ham til at give en mobiltelefonsælger et lift, og siden havde han lyttet til idiotens sniksnak og forbandet, at hans tilstedeværelse saboterede Orazios møde med sin faste hæler på en tankstation. Her skulle han have vekslet 40 par cowboybukser fra det parti, han havde transporteret, til penge, han kunne bruge på ludere, men i stedet kørte han nu forvildet rundt udenfor Bari efter at have sat mobiltelefonsælgeren af. Med et så han noget, der fik ham til at svinge direkte ind i autoværnet og ende i koma: »En kvinde, eller måske en pige. Hun gik lige midt på vejbanen, fuldstændig nøgen og indsmurt i blod«.