Jurnalister billede
Wivel

Klaus Wivel

(født 1971) er redaktionschef. Af uddannelse er Wivel cand.mag. i dansk og kommunikation, og han har siden 1998 været udlands-, indlands-, sports- og kulturskribent her på avisen. Han har desuden været bogredaktør og var i to år avisens korrespondent i USA. Wivel er vidtfavnende, men har i særlig grad dækket den israelsk-palæstinensiske konflikt og USA. Forfatter er Wivel til bogen "Næsten intet - en jødisk kritik af Kierkegaard" (1999). Hans reportagebog "Den sidste nadver" (2013) om, hvorfor kristne forlader de arabiske lande, er udkommet i Norge, Sverige, Tjekkiet og USA. Derudover har han i samarbejde med cykelrytteren Michael Rasmussen skrevet selvbiografien "Gul feber" (2013).
Leder.

Selvhjælp

Selvhjælp Af Klaus Wivel

SEND dem hjem, lød Donald Trumps budskab under valgkampen i 2016, og nu har han i sinde at holde sit løfte. USAs præsident agter at trække en stor del af de amerikanske tropper ud af de kurdiske områder i Syrien og har bedt EU-lande, deriblandt Danmark, om hjælp til at erstatte dem.

DANSKE og europæiske soldater i Mellemøsten – endnu en gang. I et område, hvor der er fjender til alle sider. Der er mange grunde til at lade være, som det også fremgår af Allan Sørensens forsideartikel. Alligevel bør vi tage den opgave på os. Det er i højere grad i Europas interesse end i USAs, at vi sørger for at stabilisere dette område. Vi har oplevet konsekvenserne af den syriske borgerkrig med de store flygtningestrømme og med den terror, Islamisk Stat har angrebet europæiske storbyer med. Den lange borgerkrig vil også i fremtiden kaste skygge over Europa.

STYRKER vi stabiliteten i de områder, skal det også ske i taknemmelighed til de kurdiske soldater, hvis indsats er den væsentligste grund til, at Islamisk Stat i foråret blev nedkæmpet. Uden vestlig militær tilstedeværelse er kurderne prisgivet en tilbagevenden af Islamisk Stat, som allerede nu forsøger at genetablere sig i regionen. Og kurderne vil være frit eksponerede over for Tyrkiet mod nord, som næppe vil holde sig tilbage, hvis det handler om at undgå, at kurderne får autonomi langs grænsen. Med NATO-landes styrker i området vil tyrkerne måske forstå at holde igen.

TIL fordel for at sende danske soldater af sted taler også, at det drejer sig om et forholdsvis lille antal – en koalition på alt i alt 1500 til 2000 soldater – hvoraf Danmark sender en mindre del. Tyskland har sagt nej til den amerikanske henvendelse. Til gengæld har både Frankrig og Storbritannien allerede hemmelige styrker i området, som ifølge Foreign Policy vil øges, når USA trækker sig ud. Det bliver de lande, Danmark skal indgå i en koalition med. Amerikanerne har lovet at være behjælpelige med luft- og landstøtte, hvis det brænder på.

SYRIEN vil i lang tid fremover være genstand for udenlandsk indblanding; deriblandt fra Iran. Det kan et par tusind soldater stille meget lidt op over for. Men hvad vi ved med sikkerhed efter Irak- og Libyen-krigen, er, at magttomrum i fallerede mellemøststater hurtigt fyldes af militante grupper, der gør problemerne værre, end de var i forvejen. Det var i tomrummet efter Irak-krigen og den syriske borgerkrig, at Islamisk Stat på ingen tid fik erobret et enormt område. Vi lider stadig under følgerne.

 

Læs også Allan Sørensens artikel »Tilbage til sumpen«

Side 12