TRUMPS tale i FN i New York tirsdag var det hidtil største tegn på, at USA er ved at melde sig ud af samtlige store, forpligtende organisationer. Værst gik det ud over FN selv. Præsidenten opfatter med rette den globale institution som ude af stand til længere at skabe fred i konflikter af betydning. Man behøver bare kigge på Gaza, hvor FNs rolle som en neutral mægler mildest talt ikke har været overbevisende, og på Ukraine, hvor FN ingen rolle spiller overhovedet. Men i stedet for at reformere FN går USA nu forrest for at pille den næsten 80 år gamle organisation fra hinanden. Derfor har Trump også afviklet samarbejdet med FN-institutioner som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og tilbageholdt adskillige milliarder kroner, som amerikanerne skylder FN.

Det virker ikke, som om kontinentets største lande helt kan forstå, hvorfor den egentlige trussel kommer indefra, skriver Klaus Wivel. Foto: Alexander Drago, Scanpix
Det virker ikke, som om kontinentets største lande helt kan forstå, hvorfor den egentlige trussel kommer indefra, skriver Klaus Wivel. Foto: Alexander Drago, Scanpix

VRANGFORESTILLINGER om en verden uden samarbejdende institutioner har været Trump-regeringens mest samlende fortælling. Det gælder også den gang uforblommede ord, Trump gav Vesteuropas immigrationspolitik og forsøg på grøn omstilling. Heller ikke den kritik er forkert, hvad læsere af denne spalte gennem tiden vil vide. Europæiske regeringer har været faretruende ubehjælpsomme til at lukke ned for egne grænser, og den grønne omstilling har ikke ligefrem skaffet Europa stimevis af billig alternativ energi, som det blev stillet i udsigt. I stedet gjorde den ædle bestræbelse for et bedre klima os afhængige af magter, der ikke vil os det godt: først af gas fra Rusland; dernæst af sjældne jordarter fra Kina.