Leder. Sjúrður Skaale, Færøernes ene folketingsmedlem, har ret. De nordatlantiske stemmer på Christiansborg er et kolonialt levn, som der bør laves om på.

Skaaletale

SJÚÐUR Skaale, det ene færøske medlem af Folketinget, skrev onsdag et bemærkelsesværdigt indlæg her i avisen. Han fik afløb for sit syn på et sjældent debatteret demokratisk problem, som de seneste brydninger i Rigsfællesskabet kun har forstærket. Anledningen var afstemningen om klimaminister Lars Aagaard, som kunne have kostet ham ministerposten. Han overlevede kun, fordi tre nordatlantiske medlemmer, deriblandt Skaale, bakkede ham op.

SKAALE forklarer, at de tre kritiseres for at udgøre »illegitime elementer i Folketinget«. De nordatlantiske stemmer underminerer folkestyret, da de har afgørende indflydelse på danske forhold, lyder det fra stemmer i oppositionen. Danske vælgere har derimod ingen mulighed for at stemme dem ud. Kritikken fremstår tankeløs; Grønland og Færøerne er en del af Rigsfællesskabet, og tiden er næppe til at slå flere skår i den skrøbelige forbrødring mellem Grønland og Danmark. Men Skaales overraskende pointe er, at han giver kritikerne ret. I »fremtidens Rigsfællesskab bør der nok ikke vælges mandater til Folketinget fra Færøerne«, mener han.

klwi
(født 1971) er redaktionschef. Af uddannelse er Wivel cand.mag. i dansk og kommunikation, og han har siden 1998 været udlands-, indlands-, sports- og kulturskribent her på avisen. Han har desuden været bogredaktør og var i to år avisens korrespondent i USA. Wivel er vidtfavnende, men har i særlig grad dækket den israelsk-palæstinensiske konflikt og USA. Forfatter er Wivel til bogen "Næsten intet - en jødisk kritik af Kierkegaard" (1999). Hans reportagebog "Den sidste nadver" (2013) om, hvorfor kristne forlader de arabiske lande, er udkommet i Norge, Sverige, Tjekkiet og USA. Derudover har han i samarbejde med cykelrytteren Michael Rasmussen skrevet selvbiografien "Gul feber" (2013).

Andre læser også