Debat. Jeg er uden for de danske vælgeres demokratiske rækkevidde, og det er et problem.
Min magt er illegitim
»Utidig indblanding i dansk indenrigspolitik,« lød det fra flere danske partier, da tre af Folketingets nordatlantiske medlemmer forleden sagde, at vi ville redde en dansk minister, som oppositionen ville fælde. At tre medlemmer af det danske parlament ville blande sig i dansk indenrigspolitik, var slet og ret »utidigt«. Intet mindre.
Der tales også om, at regeringen har mistet sit »indenrigspolitiske« flertal og nu baserer sig på et »udenrigspolitisk« flertal. Betydningen er klar: Der findes et flertal med demokratisk legitimitet, og så findes der et andet, der underminerer folkestyret. De fire MFere fra Nordatlanten er således illegitime elementer i Folketinget. Jeg er ikke uenig – og i fremtidens Rigsfællesskab bør der nok ikke vælges mandater til Folketinget fra Færøerne.
Del: