Leder. Trump vil knuse Harvard, som i årevis har forsømt at efterleve sine egne idealer. Man må håbe, at universitetet i sin kamp mod præsidenten igen forstår at blive et forbillede for resten af klodens læreanstalter.  

Trump vs. Harvard

HARVARD University er blevet symbolet på al den wokeisme, præsident Trump har erklæret, at han vil udradere. Derfor har han dekreteret en række uhørt indgribende angreb mod den antisemitisme, han anklager universitetets ledelse for at have fremavlet. Han har også tordnet mod den diskrimination af mænd, hvide og asiater, der har fundet sted i diversitetens navn – udvirket af de såkaldte DEI-programmer. Som straf vil han fratage universitetet flere milliarder dollar i offentlige forskningsmidler og skære i den skattefritagelse, der gælder for universiteter. Forleden foreslog han at skære tre milliarder dollar yderligere af Harvards offentlige midler og uddele dem til landets handelsskoler i stedet. Få dage før lød det, at regeringen allerede fra næste semester vil blokere Harvards optag af udenlandske studerende – en fjerdedel af universitetets studentermasse. Panikken breder sig selvsagt blandt universitetets udenlandske studerende, som ikke aner, om de er i færd med at blive smidt ud af landet. Kommende Harvard-studerende genovervejer deres fremtid. Harvard har lagt sag an for at forhindre, at afgørelsen træder i kraft, men selvom universitetet måtte vinde ved domstolene, er skaden sket. At Harvard er blevet en central del af en politisk kamp, er et slag mod universitetets historisk ophøjede status. Som den tidligere Harvard-rektor Lawrence Summers sagde forleden, kan han ikke komme i tanke om en værre periode i universitetets historie.

FORSØMTE Harvard at leve op til sine egne idealer om sandhedssøgen, akademisk frihed, humanistisk principfasthed og meritokrati? Det hersker der ingen tvivl om, og når det er interessant for en dansk offentlighed at forstå denne ulykkelige batalje i dybden, skyldes det, at Harvard er blevet et markant billede på den krise, mange vestlige universiteter står i – også i Danmark. Man har ladet uvidenskabelige tendenser inficere de fine haller og bragt tankegods til torvs, som nu truer de ædle institutioner, blandt Vestens vigtigste frembringelser, på deres eksistens.

klwi
(født 1971) er redaktionschef. Af uddannelse er Wivel cand.mag. i dansk og kommunikation, og han har siden 1998 været udlands-, indlands-, sports- og kulturskribent her på avisen. Han har desuden været bogredaktør og var i to år avisens korrespondent i USA. Wivel er vidtfavnende, men har i særlig grad dækket den israelsk-palæstinensiske konflikt og USA. Forfatter er Wivel til bogen "Næsten intet - en jødisk kritik af Kierkegaard" (1999). Hans reportagebog "Den sidste nadver" (2013) om, hvorfor kristne forlader de arabiske lande, er udkommet i Norge, Sverige, Tjekkiet og USA. Derudover har han i samarbejde med cykelrytteren Michael Rasmussen skrevet selvbiografien "Gul feber" (2013).

Andre læser også