Oktober ‘25

BEFRI København fra zionismen, står der på plakater, der i denne kommunalvalgstid hænger i byens lygtepæle. Plakaterne repræsenterer det mest skandaløse politiske slagord siden Besættelsen, og her hjælper det ikke, at partiet Frie Grønnes leder, Sikandar Siddique, forsøger at dække sig ind under, at det skam er det ideologiske begreb zionisme og ikke jøder som sådan, budskabet retter sig mod. Man ønsker blot at opløse staten Israel, lyder svaret. Det skal ingen lade sig narre af. Fra Iraks hovedstad, Bagdad, i 1947 til Polens hovedstad, Warszawa, i 1968 er »kampen mod zionismen« blevet brugt som et signal om at smide de resterende jøder ud af landet. Her spildte man ikke tiden med spidsfindige afhandlinger om forskellen på det ene og det andet. Frie Grønnes kampagne er denne tids bedste argument for nødvendigheden af en stat, som forfulgte jøder kan immigrere til. For zionismen, kort sagt.

KØBENHAVN er centrum for en besynderlig og giftig alliance mellem venstrefløjen og en slags blød islamisme, man også ser i andre vestlige lande. Der er tilsyneladende kun én ting, der forener de to strømninger, men det er åbenbart nok. I Storbritannien er det den tidligere Labour-leder Jeremy Corbyn, som repræsenterer forbindelsen; i Frankrig Jean-Luc Mélenchon, leder af LFI, Det ukuelige Frankrig. Og i USA står newyorkerne i begreb med at vælge en borgmester, som i Zohran Mamdani finder det besværligt at tage afstand fra Hamas og fra slagord som »globalisér intifadaen«. Han brugte 8. oktober 2023, dagen efter Hamas-massakren, på at advare mod Israels opførsel. Islamist kan man ikke kalde Mamdani, men i ham forenes ikke desto mindre en venstrefløj, hvis mærkesager er billigere bolig, klimakamp, kvindefrigørelse og lgbt-rettigheder, med en mumlende og tvetydig holdning til vold mod israelske civile.