Den 17. januar i år, en måned før han dør i straffelejren i Kharp, noterer Aleksej Navalnyj i sin dagbog. Denne onsdag er det nøjagtig tre år siden, han valgte at tage tilbage til Rusland, og hans medfanger spørger ham stadig: Hvorfor? Hvorfor frivilligt vælge at lægge sit liv i Putins hænder, når han kunne være blevet i Vesten, have levet behageligt og fortsat sin opposition og kritik derfra? 

Spørgsmålet frustrerer Navalnyj. Både fordi mange tror, han kom tilbage som følge af en aftale med Putin, og fordi han ikke synes, han kan finde de rigtige ord til sit svar. Men i dagbogen prøver han at koge det ned: