ISRAELS anseelse i verdenssamfundet har næppe nogensinde været lavere. Landets miserable håndtering af uddelingen af nødhjælp i Gaza er den direkte årsag, og det har ikke hjulpet på situationen, at premierminister Benjamin Netanyahu nægter at anerkende, at der overhovedet skulle være tale om en sultkatastrofe. Her må selv Donald Trump trække på smilebåndet.

PREMIERMINISTER Netanyahu har med Gaza for længst afsløret sin rådvildhed. Han har i månedsvis forsøgt at nedkæmpe Hamas ved at udpine de civile i den naive tro, at Hamas lader sig knække ved synet af sin egen befolknings desperation. I tunnelerne har man udmærket været klar over, at Israel ville blive en international paria, så snart billederne af sultende børn dukkede op. I Frankrig, Canada og Storbritannien (dog her med visse betingelser) lægger man således op til at straffe Israel ved at anerkende en palæstinensisk stat. Så langt går Tysklands kansler, Friedrich Merz, ikke, men han truer med at fjerne støtten til EUs associeringsaftale med Israel. Selv Trumps venskab er ikke ubetinget. Han forlanger, at kampene stopper.