STRAF og nåde har siden tidernes morgen været de to pæle, Vesten er spændt op imellem. En af verdens bedste og mest berømte romaner, Victor Hugos De elendige fra 1862, udstiller, hvordan samfund, som glemmer tilgivelsen, stivner i gold principfasthed. Jean Valjean, den fattige tidligere straffefange, må leve sit liv i evig flugt fra den utrættelige politiinspektør Javert, hvis blik aldrig viger fra lovens strenge bogstav.

ER justitsminister Peter Hummelgaards nye og hårdere strafreform introduceret i noget mindre lyriske vendinger, er det i høj grad Javerts ubarmhjertige skikkelse, der fremmanes for vores indre øje. I årtier har der i karikeret form hersket en forestilling om, at hårde straffe kun gør forbrydere mere forbenede, og at en lovovertræder tvinges ud i kriminalitet som følge af et sygt system. Også i socialdemokratiske kredse blev kriminalitet set som et symptom på politikernes svigt. De havde ikke formået at skabe et samfund, som ophævede årsagerne til ugerningerne. I den oldgamle strid mellem lov og tilgivelse mødtes gerningsmanden med mere forståelse, end offeret gjorde. Man umyndiggjorde den kriminelle og banede vejen for endnu mere statslig indgriben. At det store gamle parti i dag gør op med den forestilling, er derfor opsigtsvækkende og betimeligt.

Justitsminister Peter Hummelgaard efter pressemøde om regeringens nye strafreform ved Vestre Fængsel. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Justitsminister Peter Hummelgaard efter pressemøde om regeringens nye strafreform ved Vestre Fængsel. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

FRIHEDENS nødvendige omkostning er, at vi må leve med ansvaret for de handlinger, vi begår. Det gælder den enkelte, og det gælder det samfund, politikerne administrerer. Men striden har handlet mere om, hvordan de sikrer den enkeltes frihed. Mon ikke, at man blandt socialdemokrater lod sig inspirere af den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelts berømte frihedstale fra 1941? Han forstod frihedsbegrebet bredere end blot som positive rettigheder: tale- og trosfrihed. For den demokratiske præsident gjaldt det ligeledes om at sikre frihed fra afsavn og fra frygt. De indsigter kan hentes direkte ud af Victor Hugos gamle roman. Hvad frihed fra afsavn angår, hører Danmark til blandt de mest frie lande, der nogensinde har eksisteret: Vi giver rig mulighed for uddannelse til alle og et betragteligt sikkerhedsnet til at opfange dem, der falder til bunds. Det er de færreste, der som Jean Valjean er tvunget til at stjæle brød for at fodre søsterens sultende børn. Det er i høj grad Socialdemokratiets fortjeneste. Men selv i en socialdemokratisk optik kan ingen i dag undslå sig den byrde at måtte indestå for egne valg.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

KONSEKVENS i straffelovgivningen fører ikke nødvendigvis til, at der kommer mindre kriminalitet. Men hårdere domme handler om at holde grove voldsmænd væk fra gaden og om at give oprejsning til de skadelidte. Offeret har krav på retfærdighed og samfundet på at blive beskyttet mod fare. Det handler Roosevelts sidste frihedsbegreb også om: at skærme borgerne fra den frygt, truslen om vold kan afstedkomme. Det gamle romerske ord om, at man skader de gode ved at bære over med de grufulde, gælder stadig. kw