EN undersøgelse på Københavns Universitet afslører et fænomen, de fleste nok kunne have gættet sig til. Studerende må berede sig på en ensom og udskældt tilværelse, hvis de tillader sig at udtrykke politiske holdninger, der afviger fra den dominerende falanks på den yderste venstrefløj. Så må de finde sig i at blive beskyldt for klodens værste forbrydelser og få revet deres valgplakater ned. Det kan Weekendavisens Andreas Esbjørnsen fortælle i denne uge. Man skal være af en særlig støbning for at kunne udholde den slags, og det er nemt at forestille sig, at de fleste bare lærer at tie stille. Denne ikke rasende overraskende nyhed er kommet for en dag, fordi universitetet ville klarlægge, om minoriteter blandt de studerende føler sig inkluderet på institutionen. Inklusion har, som det vil være læserne bekendt, været et af de mest slidte ord i det seneste årti, og undersøgelsen har da også spurgt til, hvordan seksuelle eller etniske minoriteter føler sig behandlet. Man kom så også til at spørge til dem, der har andre politiske overbevisninger end det store flertal. Næsten halvdelen føler sig udstødt.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

MINORITET er et begreb, man skal omfatte med en vis forsigtighed. Det er grundlæggende ikke universiteternes opgave at tage særlige hensyn til bestemte grupper; heller ikke udgrænsede studerende med borgerlige holdninger. Men især på amerikanske universiteter har det længe været sådan, at særlige minoriteter har fået forrang i optagelsesprocessen, og at ansøgere til opslåede stillinger er blevet forhørt i spørgsmål, hvis formål har været at si konservative ansatte fra.

»Ledelsen bør mindes om, hvad universitetets egentlige mission er,« skriver Klaus Wivel. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen, Scanpix
»Ledelsen bør mindes om, hvad universitetets egentlige mission er,« skriver Klaus Wivel. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen, Scanpix

AF den grund er visse fakulteter blevet fremfusende monolitter af politisk ensretning; radikaliseringen slog ud i fuldt flor efter Hamas’ massakre 7. oktober 2023. Det er også baggrunden for præsident Trumps illiberale modangreb på de før så hæderkronede institutioner, hvis opbakning blandt amerikanerne er sunket som en sten i vand. Nu har vi så fået dokumenteret, at enøjetheden også præger den politiske debat på Københavns Universitet, og at ytringsfriheden blandt politiske afvigere har trange kår. Konsekvensen er et grundlæggende ufrit miljø, hvor et højtråbende flertal følger bestemte dogmer om klima, køn, seksualitet, magt og historie og hævder at have moralen på sin side.

ÉN af universitetets vigtigste funktioner, ja, den vigtigste, er at skabe studerende, der er i stand til at tænke selv. De skal ikke beskyttes, men udfordres. De skal kunne hæve sig over ethvert gruppetilhørsforhold og blive en minoritet af én: et selvberoende individ, kort sagt. Det kræver fra ledelsens side, at man skaber et rum for fri meningsudveksling og slår ned på ethvert anslag mod at sabotere anderledestænkende. Men det kræver især, at man sikrer alsidighed i, hvem der underviser, og hvilke tekster der undervises i. Selvindlysende? Tydeligvis ikke.