NUUK – I november 2016, da et begejstret flertal i Grønlands parlament satte arbejdet med en grønlandsk forfatning i gang, fejrede parlamentsformanden Lars-Emil Johansen begivenheden ved at synge en politisk slagsang på melodien til »We Shall Overcome« med sine partifæller i gruppeværelset under parlamentssalen.
Etableringen af en forfatningskommission blev set som endnu en trædesten i elven efter Hjemmestyret fra 1979 og Selvstyret fra 2009; alt sammen på vejen til den frie, selvstændige grønlandske stat. Lars-Emil Johansen, der i dag er pensionist, var politisk nøglefigur i Grønland allerede ved Hjemmestyrets fødsel, og han øjner nu selvstændigheden endnu et nøk tættere på med det forfatningsudkast, der blev offentliggjort i fredags efter seks et halvt års møje:
»Ja, selvstændigheden er kommet et skridt nærmere. Udkastet skal drøftes i parlamentet, men også i befolkningen og i sidste ende tages stilling til ved en folkeafstemning,« siger han.
Det ny forfatningsudkast skal dog ikke straks vedtages i parlamentet eller på anden måde rapt tildeles juridisk gyldighed. Ifølge aftalen om selvstyre med Danmark fra 2009 står det Grønland »frit for at indlede en forfatningsforberedende proces«. Men vedtager ledelsen i Nuuk et egentligt alternativ til den danske grundlov, vil det ifølge den danske regerings skriftkloge udgøre det første skridt til en løsrivelse, og så kommer bloktilskuddet i fare. Grundtesen i København er, at en stat ikke kan have mere end én grundlov – en ufravigelig bastion, som færingerne tidligere har stødt pandebrasken imod.
Det grønlandske forfatningsudkast skal først ligge klar til folkeafstemning den dag, beslutningen om løsrivelse skulle blive taget, men udkastet kan muligvis alligevel få aktuel betydning.
En af forfatningskommissionens tilknyttede eksperter, Sara Olsvig, tidligere toppolitiker i Grønland, mener, at forfatningsudkastet straks bør påvirke den aktuelle lovgivning i Grønland:
»Det er faktisk ærgerligt, at vi først er i gang med processen nu. Vi har allerede i mange år lovgivet for os selv i Grønland uden at have en ramme for lovgivningen, vi selv har valgt. Store reformer er stadig udestående, også af fiskeriet, så det er ret nødvendigt, at vi får en diskussion om, hvad vores forhold til naturen er, hvad kollektiv ejendomsret til ressourcerne betyder, og hvilke grundlæggende menneskerettigheder, der skal beskyttes i Grønland. Der er mange ting og sager, som gælder for os, som man ikke finder i en dansk grundlov,« siger Sara Olsvig, der desuden er antropolog og i dag formand for Inuit Circumpolar Council, inuitsamfundenes internationale organisation.
Ingen rolle til kongehuset
Forud for ceremonien på Grønlands Universitet i fredags, hvor trommesangen lød og flere i den propfulde aula ifølge medierapporterne kneb en tåre, havde forfatningsudkastet cirkuleret i Nuuk i nogle dage.
Ifølge forfatterne i den nu udlevede forfatningskommission bør det uafhængige Grønland organiseres som en parlamentarisk republik; ikke med en magtfuld præsident, der vælges særskilt som i Frankrig eller USA, men blot med formanden for Naalakkersuisut, Landsstyret, som statsoverhoved.
Det danske kongehus er ikke tiltænkt nogen rolle – uanset dets aktuelle popularitet i Grønland. Det er et fravalg, der gør Rasmus Jarlov, de konservatives grønlandsordfører på Christiansborg, ærgerlig: »Det er trist. Det er et klart farvel til alt, hvad der er dansk. Jeg noterer også, at det danske sprog ikke skal have nogen plads. Jeg håber, at der ikke er nogen bred opbakning til det her, men det er jo ikke noget, vi har nogen indflydelse på,« siger han.
Udkastforfatterne har til gengæld skabt rigelig plads til en ny sammenhæng mellem et uafhængigt Grønland og Danmark, hvis en sådan ønskes, når dagen kommer.
Paragrafferne i forfatningsudkastet sikrer god mulighed for suverænitetsafgivelse og såkaldt fri associering, hvor Grønland bliver selvstændigt, men dernæst indgår i en ny union med Danmark eller en anden større stat. På den måde kan der hentes hjælp på udvalgte områder, hvor det frie Grønland endnu ikke selv har fuld kapacitet: forsvar, sundhedsvæsen, fælles møntfod, ambassader, eller hvad man nu kan enes om.
Fri association kendes fra en lille håndfuld uafhængige østater i Stillehavet, der har valgt denne sammenhæng med USA eller New Zealand, og modellen har stået på ønskelisten i det politiske miljø i Nuuk i et par årtier. Modellen har også som beskrevet her i avisen på det seneste fået dansk bevågenhed (WA nr. 13. 31. marts).
Grønlands egenart indrammes allerede i forfatningsudkastets præambel: »Det grønlandske folk er del af naturen. Vi skal beskytte naturen, dens økosystemer, biodiversiteten og al dens liv. Vi lever af og med naturen, og det er et ufravigeligt princip for at sikre et bæredygtigt samfund for al fremtid,« lyder det.
Grønlands særlige kollektivitet understreges på samme vis: »Grønland er baseret på kollektive rettigheder, og princippet om folkeligt fælleseje af hele vores land, hav og alle ressourcer er ufravigeligt,« hedder det. Det er ikke muligt at købe jord i Grønland, og som Sara Olsvig antyder, ligger der i den nye understregning af fællesejet også potentielt en mere kollektiv orientering af milliardindtægterne fra rejer og fisk.
Spørgsmålet om identitet og etnicitet, der har skabt bitre stridigheder i Grønland, senest ved udsigten til et såkaldt inuitregister, håndteres som topprioritet i præambelen.
Først lyder det, at »Inuit er det oprindelige folk i vort land. Herfra kommer vor unikke kulturelle egenart, vor historie, vor arv og vor styrke. Dette må aldrig glemmes og skal til alle tider hyldes, gives hensyn og beskyttes«.
I det følgende afsnit omfavnes folk af anden herkomst: »Det grønlandske samfund er også et mangfoldigt demokrati, hvor hvert enkelt menneskes iboende rettigheder, værdighed og sikkerhed beskyttes. Vi anerkender alle grønlandske borgere som lige under denne grundlov.«
Sara Olsvig mener, at en balance er fundet: »For mig at se er det ikke farligt, at vi identificerer os som inuit, samtidig med at der er andre måder at definere sig selv på. Vi lægger os i det felt i verden, der identificerer sig som oprindelige folk, og vi indarbejder et verdenssyn, som udspringer af det, at vi er inuit. Jeg er ikke i tvivl om, at det stadig er identificerende for vores samfund,« siger hun.
»Samtidig konstaterer vi, at man udmærket kan være grønlænder uden at være inuk. I en moderne grønlandsk stat vil vi efterleve menneskerettighederne med fuld respekt for mindretallene. De fleste er inuit, men vi ønsker et samfund, hvor alle har de samme rettigheder,« siger hun.
Mindretalsbeskyttelse fordres både i præambelen og af en specifik paragraf i forfatningsudkastet. Andre af retsstatens grundpiller får også egne paragraffer, herunder magtens tredeling, ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed. Grønlands sprognævn har undervejs været med til at berige processen med en serie nye grønlandske ord og begreber til sikring af sproglig og juridisk præcision.
Dyrt og overflødigt
Kritikerne, herunder Grønlands gamle liberale parti Atassut, har stemplet forfatningsarbejdet som dyrt og overflødigt. Atassut ser gerne, at Rigsfællesskabet med Danmark fortsætter, og partiet trak sig ud af forfatningskommissionen i 2021.
Pele Broberg, formand for det løsrivelsesivrige parti Naleraq, stemplede ifølge netmediet Sermitsiaq.ag straks i fredags udkastet som »dødfødt«. Broberg havde hellere set et forfatningsudkast skrevet af eksperter frem for af de grønlandske politikere, der i hans øjne er alt for villige til at udskyde løsrivelsen.
Kommissionen har i lange perioder været plaget af kedelige kontroverser, politisering og hyppige personudskiftninger. Ingen af de oprindelige syv medlemmer, alle folkevalgte politikere, var med hele vejen, og sekretariatet har været tilsvarende ramt af tumult. Kommissionens oprindelige mandat fra 2017 måtte skrives om, og uenighed om honorarer har kostet tid. I april 2022 smed tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist håndklædet i ringen efter blot fire måneder som formand for forfatningskommissionen, angiveligt i frustration over ringe fremdrift. Landsstyret har iværksat en revisionsundersøgelse af kommissionens pengehåndtering, der stadig er i gang.
Sidst i 2022 trak landsstyreformand Muté B. Egede i bremsen. Kommissionen fik besked om at sætte punktum og modtog ingen nye penge for 2023. Tidsnød anføres da også i det nye udkast som forklaring på, at afsnittet om domstolene aldrig blev skrevet helt færdigt, og at godt halvdelen af forklaringerne bag de enkelte paragraffer ikke er oversat fra grønlandsk.
