Sidst i marts fløj to af USAs mest frygtindgydende bombefly med få dages mellemrum to gange gennem norsk luftrum så tæt på Rusland, at russiske jagerfly blev sendt på vingerne for at pisse territoriet af og vise vilje og evne til forsvar.

De to B-1B Lancer-fly, der hver kan medbringe mere ammunition end noget andet amerikansk bombefly, var til sidst kun få minutter fra Ruslands mest centrale atombaser på Kolahalvøen lige øst for grænsen til Norge.