København. I en gammel by bor man i de dødes efterladte skaller. Her bliver man mindet om sin egen dødelighed, men man er aldrig alene.
Sjæl i flammer

Børsen efter branden. Pludselig ser Holmens Kirke og den brutale Nationalbank så ensomme og efterladte ud. Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix.
Da dragespiret styrtede tirsdag morgen klokken 8.30, lignede det et tyndt stearinlys, der væltede, eller en kvist, der knækkede. Hvordan kan noget så markant forsvinde sådan uden at gøre mere modstand? Efter branden i Notre-Dame beskrev pariserne deres følelser, som var det familiens matriark, der pludselig var død, den gamle dame, der altid sad for bordenden, som med ét var forsvundet. Havde Børsen været sådan et familieoverhoved, ville dødsårsagen være en tilfældig faldulykke, en dum snublen over kantstenen.
Tirsdag morgen var det der. Så var det væk. Hvorfor føles det som et hul i os selv?
Del: