Hjertets Bjerge. Det blev ikke et stort slag om sejren i den 110. udgave af Liège-Bastogne-Liège, for Tadej Pogačar overstrålede alt og alle i sit urørlige togt mod triumfen. Dem, der forsøgte at følge hans flugt, betalte med benene.
Smeltede vinger
Tadej Pogačar havde noget, der skulle lægges til ro. Noget, der ikke var faldet på plads. En helt og aldeles indadvendt manøvre, der først og fremmest handlede om ham selv, om knoglerne i hans krop og hans nærmeste relationer, levende og døde.
At det skulle foregå gennem et skrigende menneskehav, detaljeret fotograferet fra alle vinkler og fulgt med egne øjne af titusindvis af mennesker, var for så vidt underordnet. Han var der for at få hævn over sidste års styrt og for at ære sin partners afdøde mor. Det var, som Alex Roos skrev i denne mandag morgens udgave af den franske sportsavis L'Équipe, »en intim triumf«.
