Hvert år optages et nyt kuld talentfulde, ivrigt vordende kunstnere på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i København. En højere læreanstalt, der med egne ord »danner ramme om undervisning, faglig udvikling og forskning inden for hele det billedkunstneriske område«. Sådan har det været i 270 år.

Den SU-berettigede uddannelse er seksårig bestående af tre års bacheloruddannelse efterfulgt af tre års kandidatstudie på en af stedets fire professorskoler. Og hvert år i april løber afgangsholdet naturligt nok med opmærksomheden. For hvem er de nye? Og er der mon en stjerne iblandt?