Godmorgen og velkommen (tilbage) til kulturkampen. Min store nyhed i dag handler om transkøn, krop og en feminisme i krig med sig selv. Det er et opgør mellem generationer og om definitioner, der især har raset i USA og Storbritannien, knap så meget i Danmark (endnu).
Kampen kredser om spørgsmålet: Hvad er en kvinde?
1. Kvinde kend din penis
Sagens kerne er Kvinde kend din krop, en feministisk klassiker, der først udkom i 1975 og siden er blevet nyudgivet en gang i årtiet, sidst i 2013, hvor jeg faktisk selv spillede en lille, anonym rolle. I tirsdags skitserede den nuværende redaktion planerne for sjette version, der skal udkomme i 2025:
»Kvinde Kend din Krop blev tidligere skrevet af ciskvinder til ciskvinder, med hjælp fra læger og fagpersoner. Den nye udgave vil blive skrevet af kvinder, nonbinære AFAB-personer og transfeminine personer til kvinder, nonbinære AFAB-personer og transfeminine personer, ud fra den samme overbevisning som i 1975: At det er nødvendigt, at vi selv kender vores kroppe, og at den viden bliver tilgængelig for alle,« står der på bogens Facebook-side.
Først en ordforklaring: En ciskvinde er, ifølge LGBT+ Danmark, »en kvinde, som identificerer sig som en kvinde, og som blev tildelt kønnet kvinde ved fødslen«. En nonbinær person identificerer sig hverken som mand eller kvinde, AFAB står for »assigned female at birth«, altså »tildelt kønnet kvinde ved fødslen«, og en transfeminin person udtrykker sig feminint, men er ikke født som kvinde.
Og det er nok det sidste, der vækker vrede i kommentarsporet, for nu kan Kvinde kend din krop i princippet inkludere personer, der har det, man kunne kalde en traditionelt mandlig krop. Med penis og hele pivtøjet. En kommentar lyder således: »Skal der så kunne læses om prostatakræft i en bog, der handler om kvinders biologi?«
Dette indspark er siden forsvundet fra kommentarsporet sammen med flere andre kritiske udfald.
Striden står mellem to opfattelser af kvindekønnet: Er det en biologisk realitet, der resulterer i specifikke udfordringer – menstruation, graviditet, en fysisk svagere krop med mere – som feminister skal forholde sig til? Eller er biologien selv så flydende og sammenvævet med det sociale og kulturelle, at kønsautoriteten må ligge i hver enkelt persons selvopfattelse?
Andenbølgefeministerne, de gamle rødstrømper, placerer sig klart på første hold, mens de såkaldt intersektionelle feminister – dem, der også interesserer sig for andre slags undertrykkelse end den, der går ud over kvinder – typisk placerer sig på det sidste.
Konflikten er især interessant på grund af det anatomiske fokus: Krop er i bogens titel og dens omdrejningspunkt. På siderne er information om livmødre, menstruationscyklus, klitoris og så videre plus en masse billeder af skeder, bryster og kvindebagdele. Kvinder bliver opfordret til at undersøge sig selv med et spekulum, et gynækologisk redskab. I 2011 turnerede Kussomaten rundt i landet, en lukket fotoboks, hvor kvinder kunne tage anonyme billeder af deres underliv og således oplyse befolkningen om vaginal variation.
Hvordan skal man flette en penis derind, så at sige? Og bør man overhovedet det? Det bliver en større diskussion, tror jeg, nu med en folkelig klassiker i centrum.
2. Forskruet
Og endnu mere vrede, nu fra mig personligt: Jeg har i den seneste tid bemærket, at skruelåg er blevet helt utrolig bøvlede. De hænger fast i flasken via et hårdt, smalt plasticbånd, der skal sørge for, at låg og flaske forbliver en genbrugelig enhed.
I praksis gør båndet det sværere at hælde noget ud af flasken, fordi låget vipper ind foran mundingen, og sværere – ironisk nok – at skrue låget på igen, fordi man ikke kan ramme gevindet ordentligt. Små mennesker, små bekymringer, kunne man indvende, men det er tydeligvis ikke en talemåde, EU kender.
For det er selvfølgelig EU – som indirekte står bag det teknologiske vidunder: det papirbaserede sugerør – der fra 3. juli vil pålægge os endnu en mikroskopisk forringelse af hverdagen, der i Danmarks tilfælde vil have en mikroskopisk effekt: Ifølge Dansk Retursystem har ni ud af ti flasker i forvejen låget skruet på, når de ryger i flaskeautomaten. Men nu bliver det sgu ti ud af ti!
Tag ikke fejl: Jeg er stor fan af det europæiske samarbejde, især i hårde og fjendtlige tider som nu. Men kunne vi måske rette den fælles ihærdighed udad, for eksempel ved at tvinge russerne til at bruge de nye skruelåg? Jeg forudser, at det på ingen tid vil svække deres moral.
3. Polycool
Kort efter jeg havde skrevet om utroskabsguruen Albert Arnaiz' sejrsgang i Berlingske, modtog jeg et link til en forrygende New York Times-artikel om et 20+-personers semiromantisk fællesskab i Boston, en såkaldt polykyle (mit forsøg på at oversætte det engelske »polycule«).
Her fortæller medlemmerne om, hvordan de tilrettelægger deres hverdag med romantiske partnere, sexpartnere, redepartnere (dem, man ejer en bolig med) plus det løse. En billedtekst lyder: »Katie dater Alex. Alex er gift med Ashley. Chris er gift med Bine, og Chris og Bine dater Alex og Ashley som par, mens Bine også har datet Ashley individuelt.«
Ja, det lyder som et logistisk mareridt. Ja, de fleste i interviewet lyder enormt selvoptagede og navlepillende. Og ja, ofte virker det antipatriarkalske og antimonogame projekt anstrengt og indoktrinerende (man kan tilsyneladende ikke føle jalousi af andre årsager, end at man ikke har frigjort sig selv fra onde, kvindefjendske strukturer).
Men omvendt kan kritikken af den slags fællesskaber også have et demonstrativt bittert touch, for eksempel i denne artikel fra UnHerd. Skribenten Eliza Mondegreen er skiftevis sur over, at medlemmerne ikke er frigjorte nok, og at de ikke tager nok hensyn til hinanden. Kvinderne gør stadig alt det praktiske, mukker hun, men altså: Lev og lad leve, Eliza. De her mennesker gør ingen skade, de vil formentlig ikke tvinge nogen ind i deres orgier eller Excel-ark, og hvis deres livsform er så røvsyg, skal folk nok holde sig væk af egen drift.
Uha, det blev langt i denne omgang, men tillykke, hvis De er nået hertil. Skru låget af en Cola Zero og skål med Deres polykyle. Ellers skriv til mig på msre@weekendavisen.dk.
På gensyn!
Marta Sørensen
Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.