10. klasse bør afskaffes, og i stedet skal der etableres en ny toårig ungdomsuddannelse for en del af pigerne og drengene efter grundskolens 9. klasse. Et af hovedformålene er at spore flere unge ind på at blive faglærte.
Sådan lyder den komprimerede version af et udspil, der lanceres onsdag af Reformkommissionen under ledelse af formanden, økonomiprofessor Nina Smith. Her bliver offentligheden introduceret til den i dag ikkeeksisterende uddannelse højere praktisk eksamen, forkortet hpx.
Uddannelsen skal kræve et karaktersnit fra grundskolen på mindst 2, og målgruppen omfatter tre typer af elever: Dem, der i dag går i 10. klasse. Dem, der hidtil har været i gang med grundforløbets første del på en erhvervsskole. Og dem, der i dag går i gymnasiet og overvejer at blive faglærte. Sidstnævnte gruppe er ikke ubetydelig. Hver femte under 30 år med en erhvervsuddannelse har også en studenterhue. Tilsammen udgør målgruppen et sted mellem 25 og 30 procent af en ungdomsårgang.
Hpx er tænkt som alternativet til gymnasiet, der i dag er teenagernes absolutte førstevalg. Det gælder også en del unge, der strengt taget ikke har store boglige evner, men som er tiltrukket af det sociale liv på gymnasiet med et klassefællesskab, et rigt udbud af potentielle kærester og fredagsbar. Fordelen er samtidig, at de slipper for at beslutte, hvad de skal være. En studentereksamen holder alle døre åbne.
Det er disse fortrin ved gymnasiet, som den tiltænkte hpx skal kopiere. Gennem to år vil man gå i en stamklasse med de samme kammerater og være i en tryg ramme, hvor undervisningen skal være en kombination af bogligt og praktisk indhold. Eleverne skal kort sagt bruge både hovedet og hænderne og få lejlighed til at snuse til de praktiske fag.
Mens elever på erhvervsskolernes grundforløb 1 i dag efter et halvt år skal vælge mellem de mere end godt 100 erhvervsuddannelser, vil teenagerne på hpx få udskudt deres specialisering i to år. Det skal ifølge kommissionen løse problemet med, at det for mange unge er vanskeligt at træffe deres uddannelsesvalg i en tidlig alder, hvad der er en alvorlig bremseklods for søgningen mod de praktiske fag.
Realiseres udspillet, vil der i fremtiden være to ungdomsuddannelser, nemlig gymnasieskolen og den nye hpx. Begge skal være statsligt finansieret og styret. Som den tredje mulige skolevej efter 9. klasse skal der fortsat være den forberedende grunduddannelse (FGU). Den henvender sig til unge, som ikke er parat til en ungdomsuddannelse, men som skal gøres klar til at komme ind på hpx eller ud i et ufaglært arbejde. Endelig mener kommissionen, at det skal være muligt for unge, der er trætte af skolen efter 9. klasse, men afklarede og fast besluttet på at blive faglærte, at søge direkte ind på et hovedforløb på en af erhvervsuddannelserne. Det kræver, at de har skaffet en læreplads.
Falder på et tørt sted
Omend hpx er udset til at være en ny hovedvej for en stærkere rekruttering til erhvervsuddannelserne – der ifølge kommissionen skal løftes ud af ungdomsuddannelsessystemet og få status som en erhvervskompetencegivende voksenuddannelse på linje med de videregående uddannelser – er den ikke udelukkende tiltænkt rollen som en fødekanal for at skaffe flere faglærte.
Elever med en drøm om at tage en videregående uddannelse kan tage valgfag under det toårige forløb, der kvalificerer dem til at komme på hf. Bagefter kan de så få en videregående uddannelse, primært et af velfærdsfagene på professionshøjskolerne eller en af uddannelserne på erhvervsakademierne, der er rettet mod den private sektor.
Med andre ord stiler kommissionen efter, at hpx bliver en fleksibel ungdomsuddannelse, der kan give eleverne flere mulige kort på hånden.
Værd at bemærke er, at mens regeringen overvejer at hæve adgangskravet til gymnasiet, der i dag ligger på et 5-tal, vil kommissionen ikke anbefale at øge karakterkravet for at komme på de boglige ungdomsuddannelser. Man nøjes med at foreslå, at der bliver kigget kritisk på de nuværende dispensationsmuligheder. Ræsonnementet er, at et skærpet karakterkrav til gymnasiet kan udstille erhvervsuddannelserne som en skraldespand for dem, der ikke er kvikke nok til andet, og dermed virke kontraproduktivt i forhold til intentionen om at få flere ind i de praktiske fag.
Foreløbig er det uvist, hvordan Reformkommissionens udspil til en ny ungdomsuddannelse vil blive modtaget politisk. Det kan dog noteres, at kommissionen hidtil har haft gennemslagskraft. Regeringens forslag om at forkorte kandidatuddannelserne er således baseret på et oplæg, der kom fra kommissionen sidste år.
Strukturelt er forslaget om at nedlægge 10. klasse og etablere en ny ungdomsuddannelse for så vidt mere vidtgående. Men det falder på et tørt sted. Alle vil gerne have flere faglærte. Det er bredt erkendt, at manglen udgør en anselig udfordring for den grønne omstilling og for industriens behov for specialiseret arbejdskraft, og at knapheden på sosu’er er en trussel for ældreplejen; navnlig fordi antallet af gamle stiger voldsomt de kommende år.
I det lys er de seneste tal nedslående. 72,6 procent af de unge, der i år søger en ungdomsuddannelse direkte fra grundskolen, vil på gymnasiet. Kun 19,4 procent har søgt en erhvervsuddannelse; det er et halvt procentpoint færre end sidste år.
Venstres dilemma
Den mest kontroversielle del af Reformkommissionens forslag er, at det rammer efterskolerne hårdt. Efterskolerne har gennem de senere år haft stor appel til eleverne i 10. klasse. Mens der er cirka 7.000 elever i efterskolernes 9.-klasser, går der 24.000 i deres 10.-klasser. Til sammenligning er antallet af elever i folkeskolens 10.-klasser kun 9.000. Nedlægges 10. klasse, vil det derfor få enorme konsekvenser for efterskolerne.
»Det ville være et rigtigt hårdt slag og de facto lukke mange skoler,« siger Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen.
Efterskolernes 10.-klasse blev tidligere på året taget under kritisk behandling i en analyse fra Dansk Erhverv. Her konstateres, at eleverne på efterskolerne kommer fra langt mere veluddannede hjem end de jævnaldrende i folkeskolen, at andelen af indvandrere og efterkommere blot er to procent, og at andelen, der søger en erhvervsuddannelse, er det halve i forhold til folkeskolen. Mens efterskoleeleverne i 10. klasse i snit har 7,6 med sig fra 9. klasse, har deres jævnaldrende i den øvrige grundskole i snit kun fået 5,4. Eleverne på efterskolernes tiende klassetrin opfylder altså sædvanligvis alle krav for at komme på gymnasiet, allerede inden de kommer på efterskolen.
»Efterskolerne udgør en fantastisk kostskoleramme, hvor man kan arbejde helhedsorienteret med de unge. Vi kunne bare godt ønske, at efterskolerne i højere grad påtager sig et ansvar for at løfte nogle af de unge, der i dag ender på kanten af samfundet,« siger uddannelseschef Claus Rosenkrands Olsen fra Dansk Erhverv.
Ud over bidraget fra forældrene, der er indkomstafhængigt og typisk udgør mellem cirka 45.000 og 85.000 kroner, modtager efterskolerne tilskud og støtte fra staten. I 2022 blev der i alt udbetalt omkring 3,4 milliarder kroner, heraf gik godt 2,5 milliarder til 10. klasse.
Ifølge Claus Rosenkrands Olsen er der brug for at diskutere, om ikke nogle af pengene kan anvendes bedre; for eksempel til at styrke FGU og erhvervsskolerne, der begge trænger til at blive løftet økonomisk.
»Vi har en efterskolesektor, som vi bruger et stort milliardbeløb på, og som anvendes til en gruppe af unge, som kommer fra ressourcestærke hjem, som langt hen ad vejen er uddannelsesparate, og som har stor sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse. Det kalder på en grundlæggende prioriteringsdebat,« tilføjer han.
Det er imidlertid tvivlsomt, om regeringspartierne kan enes med sig selv om at afskaffe 10. klasse med de seriøse konsekvenser, det kan få for efterskolerne. Det vil være upopulært blandt mange vælgere, og især for Venstre er sagen følsom. Efterskolerne står stærkt i navnlig partiets jyske kernebagland, og deres plads i uddannelsessystemet er cementeret i Venstres principprogram.
Hensynet til efterskolerne har tidligere voldt Venstre kvaler. Tilbage i midten af 00erne ville VK-regeringen målrette 10. klasse til de svageste elever for at hjælpe flere ind på erhvervsuddannelserne. Men ideen stødte på indædt modstand; blandt andet ville nogle af Venstres egne MFere ikke være med, fordi det skadede efterskolerne. Det endte med, at forehavendet blev opgivet.
