Jurnalister billede

Jeppe Bentzen

(f. 1996) er Europakorrespondent med base i Budapest, Ungarn. Han skriver mest af alt reportager, interview og analyser om europæiske forhold, kulturliv og litteratur, og portrætter af mennesker, han af meget varierende årsager er optaget af. Uddannet cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet med studier i filosofi og statskundskab på American University i Washington DC. Forfatter til 'De vingeskudte – Nye europæiske erkendelser' (2023).
Mandag. Børn på bestilling, en diktators genvalg og en Succession-stjerne, der lader sig afbryde i demokratiets navn. Her er ...

Dagen ifølge Jeppe Bentzen

Mandagen er oprundet. Ugens duksedag, som markerer weekendens ophør og en ny omgang med den uendelige 5-2-ordning, det arbejdende folk har indgået med sig selv.

I dag skal vi forbi Vejle og Moskva, Broadway i New York og VEGA i København og til sidst Budapest, hvorfra jeg skriver dette nyhedsbrev.

En ujævn rute, der måske fortæller en historie om, hvorfor begrebet »frihed« ikke så let lader sig definere i 2024.

1. På med trøjen og af med kondomet 

Jeg har vænnet mig til, at premierminister Viktor Orbáns fjendebillede, som han adresserer konstant, er folk som Dem og mig: Vesteuropæere og liberale regeringer er civilisationens skurke, gentog Orbán i en tale i Budapest i fredags: Vi er for individualistiske heroppe, vi begriber ikke »familiens« og »fædrelandets« værdi.

Det skal være løgn, tænker de danske folkevalgte tilsyneladende.

I sidste uge foreslog den danske regering som bekendt, at også kvinder nu bør indstille sig på en obligatorisk værnepligt i det danske forsvar. Ikke af hensyn til den enkelte kvinde, men til det hele fædreland. Se nu bare der, Orbán.

Ikke kun i denne sag trumfer kollektivets frihed den enkeltes. 

Foto: Szilard Koszticsak, Scanpix
Foto: Szilard Koszticsak, Scanpix

Alle de værnepligtige skal jo have noget og nogle at værne om – og det ser tomt ud, hvis ikke danske kvinder føder nogle flere børn i en ruf. Fertilitetsraten er i bund, og som Politiken fortalte i sidste uge, risikerer befolkningen at svinde ind til 1,99 millioner danskere i 2113. 

I dagens Berlingske foreslår Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt derfor at støtte par med tre eller flere børn med et »månedligt fradrag på 2.500 kroner på deres arbejdsindtægter for hvert barn, man har«. Måske inspireret af netop Orbán, som avisen antyder.

Også formand for Moderaterne, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, vil det dalende befolkningstal til livs. Han foreslår en garanti for fertilitetsbehandling og mere indvandring. »Vi skal have nogle flere børn,« så »landet hænger sammen«, sagde han lørdag på partiets landsmøde i Vejle.

Småbørnene, som mor-influencere ynder at titulere »mit guld«, skal nu være »vores guld«, i hvert fald retorisk. 

2. Putin genvalgt

Af alles frihed må Putins være den største. Eller, han er forhadt og forfulgt i halvdelen af verden, men ikke i sin egen. Der er han atter blevet genvalgt som præsident ved søndagens heftigt kritiserede »valg« i Rusland. 

Putins ventede valgsejr, denne gang på 87 procent, er ifølge manden selv et tegn på, at også den russiske befolkning vil »konsolideres«, altså finde sin indre styrke. Ikke kun til at føde fremtidens soldater, men til at »slå hårdt til ved frontlinjen« mod Ukraine allerede nu.

Foto: Maxim Shemetov, Scanpix
Foto: Maxim Shemetov, Scanpix

Mest overraskende var, at Putin tog Aleksej Navalnyjs navn i sin mund, for første gang offentligt. Oppositionskritikeren døde i en sibirisk fangelejr i februar – og den slags er »altid en sørgelig begivenhed«, sagde Putin. Han afviste selv at have influeret den sag.

3. Hvem afbryder hvem? 

Vi slutter i Budapest, New York og København på én gang – og med et samlet spørgsmål, De kan tage med til frokostbordet. 

Hele weekenden har Budapest duftet af frihedstrang og »chimney cake«, den fallosformede ungarske nationaldessert. I fredags mindedes man nemlig Ungarns fejlslagne revolutionsforsøg den 15. marts 1848 mod Franz Joseph og Kejserriget Østrig. 

Det var i den forbindelse, Orbán afholdt sin flammetale om sin foragt for Vesteuropa, som jeg nævnte tidligere. Stemningen i byen var god, som man siger om demokratiske forsamlinger, der lykkes uden afbrydelser. 

Det var stemningen ikke på Broadway-scenen i New York dagen forinden, torsdag aften. En håndfuld aktivister fra Extinction Rebellion, klimabevægelsens måske mest yderliggående fraktion, afbrød Succession-skuespilleren Jeremy Strong og hans kollegaer under en snigpremiere på Henrik Ibsens stykke En folkefjende (som har premiere i aften, i øvrigt).

Arkivfoto: Andrew Kelly, Scanpix
Arkivfoto: Andrew Kelly, Scanpix

»Ingen teater på en død planet,« råbte salens hecklere, inden teatrets vagter bar dem ud. The Guardian noterede en fantastisk detalje: Jeremy Strong forblev i karakter som den norske idealist, doktor Thomas Stockmann, og forsvarede aktivisterne: »Lad dem tale,« råbte han angiveligt til vagterne.

Den detalje mindede mig om statsminister Mette Frederiksens afbrudte tale ved KVINFOs arrangement i VEGA i København 8. marts – og har fået mig til at gruble hele weekenden:

Forblev også Mette Frederiksen i rollen som demokratisk statsminister, eller afveg hun fra netop den, da hun forlod scenen og problematiserede de propalæstinensiske demonstranter?

»Vores demokrati er kun så stærkt, som vi gør det,« skrev hun på sociale medier efterfølgende. Demonstranterne svækkede demokratiet, måtte man forstå.

Næste år kunne Mette Frederiksen overveje at lade sig inspirere af Viktor Orbán, hvis hun vil opleve ultimativ talefrihed, som under den ungarske nationaldag i fredags. Orbán finder sig heller ikke i at blive afbrudt. Allerede i efteråret gav han det lokale politi myndighed til at afvise propalæstinensiske demonstrationer og fjerne dem, der måtte opstå uanmeldt. Den slags regeringskritiserende kaos forstyrrer demokratiet, lød rationalet dengang.

Hvem har fat i demokratiets længste ende her? Strong, Frederiksen, Orbán?

Lad mig endelig høre, hvad I tænker. Min mail er jebe@weekendavisen.dk

Og ellers læses vi ved i morgen.

Venlig hilsen
Jeppe Bentzen

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.