Værnepligt. Støjberg og Vanopslagh kæmper nu for at redde ansigt i et slag, de reelt har tabt.

Fodnotepolitik

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens politiske nyhedsbrev Mandag Mortensen. Læs mere og tilmeld Dem her.

Hen over weekenden blev der indgået store aftaler om styrkelse af det danske forsvar, da en række partier sammen med regeringen lagde brikkerne til en 80 milliarder stor delaftale om nye investeringer i materiel og mandskab.

Imens sad lederne af to af partierne bag forsvarsforliget, Inger Støjberg og Alex Vanopslagh, på førstnævntes kontor og skrev på sociale medier om regeringens uforsonlighed.

De to partier var nemlig ikke inviteret til festen, fordi de har valgt at gøre spørgsmålet om kvindelig værnepligt ultimativt.

Meget tyder på, at det inden tirsdag aften, hvor partierne samles igen, lykkes at få skrevet et papir, som sikrer, at der indgås en særaftale om kvindelig værnepligt, som de to partier kan stå udenfor. Herefter kan man fortsætte med resten af aftalen med samtlige partier ombord.

Det vil Vanopslagh og Støjberg med lidt kreativitet kunne udråbe som en indrømmelse, men det er en betinget af slagsen.

Indførelsen af kvindelig værnepligt skal ganske vist af forligstekniske årsager vente til efter et valg. Men med kun to partier imod, vil den formodentlig blive gennemført. Blot med et års forsinkelse. Indrømmelsen bliver højst en fodnote – et begreb, der ellers har været fraværende i dansk forsvarspolitik i nogle årtier.

Det, de to partier gik glip af, var forhandlingerne om udmøntningen af resten af aftalen, og her blev der i løbet af weekenden flyttet tunge brikker rundt på spillepladen.

De Konservative og Dansk Folkeparti, der er varme tilhængere af værnepligt – også kvindelig – fik det samlede antal værnepligtige fra 5.000 i regeringens udspil til 7.500. Et tal, der skal nås i 2030. Uden kvinder betyder det i praksis, at flere mænd skal indkaldes.

SF blev imødekommet på to områder. De fik accept af, at der udarbejdes en flådeplan, der dels kan sikre tiltrængte moderniseringer, dels at nogle af de mange milliarder omsættes i danske arbejdspladser.

Derudover skal det beløb, der var afsat til indkøb af luftforsvar, hæves. SF har frygtet, at det ville blive nødvendigt at indkøbe israelsk luftforsvar, hvilket partiet ville have svært ved at forklare kernevælgerne. Med det hævede beløb er det sikret, at der vil være råd til at købe det noget dyrere amerikanske system Patriot, som det gamle afrustningsparti bedre kan acceptere.

Hele den del havde hverken Liberal Alliance eller Danmarksdemokraterne angiveligt indvendinger mod på mandagens møde i Forsvarsministeriet. Blot kæmpede man om formuleringerne om kvindelig værnepligt, og her ser især Alex Vanopslagh ud til at være presset.

Forløbet har allerede kostet ham goodwill hos både Konservative og Dansk Folkeparti, der er en nødvendig del af den blå regering, han skal forsøge at tegne konturerne af. Nu har han sikret, at det vanskelige spørgsmål om værnepligt ligger som et råddent æble i den blå kurv efter et valg.

Mandagen burde ellers have været en festdag. Liberal Alliance fejrede 15,3 i Voxmeters ugentlige måling, mens Venstre lige skrabede 8,0 sammen.

Målingen og forhandlingerne i Forsvarsministeriet fortæller, hvor risikoen for Vanopslaghs succesombruste projekt ligger. Styrken ligger i evnen til at skære en stærk kampagne, mens evnen til at omsætte succesen i politiske resultater endnu skal bevises.

Det problem er set før. Eksempelvis hos SFs tidligere leder Villy Søvndal. Og ham har Vanopslagh næppe lyst til at ende som en blå udgave af.