Kommentar. Grådigheden er løbet løbsk i JP/Politikens Hus.

Gå på pension, Ejbøl!

Når dagbladet Politikens lederkollegium taler med de helt store bogstaver og ønsker at udbasunere deres indignation med en særlig autoritativ klang, da bliver verberne bøjet i imperativ og lederen adresseret til en navngiven modtager. Måske tilføjes der endda et udråbstegn til sidst. Således kunne man i juli 2022 finde følgende kommando på lederplads: »Stop så de trusler, Kina! Xi Jinping må holde inde med sine trusler.«

De sidste uger har det været Politikens ejere, JP/Politikens Hus, der har fået negativ opmærksomhed i pressen. Først kom det frem, at formand for Jyllands-Postens Fond Jørgen Ejbøl havde modtaget 2,1 million kroner i afskedsgave i februar, da han fyldte 75 år. Problemet var bare, at han ikke var trådt tilbage. Han havde fået ændret reglerne så han kunne fortsætte på posten, men det skulle da ikke stå i vejen for den gavmilde fødselsdagsgave.

Indledningsvis kunne Ejbøl kontant og arrogant affeje de journalister, der stillede spørgsmål til lovligheden af hans milliongave. »Tror du, det er wild west, det her? Alt er efter reglerne,« lød det til Politikens journalist. »Forstår du ikke, hvordan livet hænger sammen? Det tror jeg ikke, du gør,« lød svaret til Ekstra Bladets journalist, inden røret blev smækket på. Men blot få dage efter viste det sig, at alt vist ikke var helt efter reglerne alligevel. Ejbøl betalte pengene tilbage efter at have diskuteret sagen med en advokat, der tilsyneladende kunne lære Ejbøl lidt om livet og dets mange sammenhænge.

Også lønnen til formand for Politiken-Fonden Lars Munch kom nu i søgelyset. I år tiltrådte han stillingen som formand for Politiken-Fonden og fik i den forbindelse en årsløn på 2,5 millioner. Det var en væsentlig højere løn end de 950.000 kroner, hans forgænger Peter Bartram modtog. Men efter Ejbøls pinlige tilbagetog kom det også frem, at Munchs millionløn faktisk slet ikke var hans rigtige løn. Det var blot en midlertidig gage i begyndelsen af ansættelsen. Hans rigtige løn var faktisk den samme som Bartrams.

Nogen havde tilsyneladende opdaget, at det var svært at forklare, hvorfor Lars Munch skulle have mere i løn end 21 af de 25 bestyrelsesformænd i det danske eliteindeks C25. Munch er ellers vant til at få udbetalt millioner fra JP/Politikens Hus. Da han for nogle år siden var direktør i koncernen, udbetalte Ejbøl ham 16,8 millioner kroner i et »fastholdelseshonorar«.

Beslutningen om at sætte Munchs løn ned kom samtidig med, at Erhvervsstyrelsen gik ind i sagen. For alle de mange millioner, som Munch og Ejbøl har raget til sig, er blot begyndelsen på, hvad der ligner et regulært lysthus for disse grådige, grånende mediemoguler. Ejbøl, hvis bil i øvrigt også er betalt af fonden, har taget sig den frihed at fyre folk fra fondens bestyrelse, selvom dette er i strid med loven. Kun Erhvervsstyrelsen må afskedige bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde.

Som en hjemlig parodi på Rupert Murdoch har Ejbøl tilsyneladende opfattet sin magt som grænseløs. Senest har styrelsen modtaget tip om, at der også er boliger i ind- og udland, som er ejet af Jyllands-Postens Fond, der angiveligt anvendes skattefrit af fondsbestyrelsens medlemmer. Det skal dog for en god ordens skyld understreges, at det endnu ikke er kommet frem, om der er hold i dette tip eller ej, men det indgår i Erhvervsstyrelsens undersøgelse.

Alt dette tegner et billede af et mediehus, hvis top har forladt virkelighedens hårdt pressede medieverden og skabt sit eget lille parallelunivers, hvor de frit kan uddele hinanden millioner, mens ansatte i bunkevis afskediges under tidens mange sparerunder. Ringer en kritisk journalist for at høre, hvad der foregår, kan man bare afslutte samtalen. Det er som en bøvs fra en svunden tid. Nu skal dette grådighedens cirkus gennemgås af Erhvervsstyrelsen, og vi er mange, der ser frem til at se, hvad de mon finder derinde.

Den typiske modtager af Politikens imperative ledere er som regel en statsleder på et fjernt kontinent, der næppe læser avisen til sin morgenkaffe. Men måske læser Jørgen Ejbøl faktisk med her, i så fald: Gør dit hus en tjeneste, og gå på pension, Ejbøl!