Er Peter Adolphsen i krise? 

Hans forfatterskabs kvaliteter har fra begyndelsen kredset om et interessant modsætningsforhold: Han er dansk litteraturs store fabulant og udstyret med en forestillingskraft, der kan opdigte de mest overrumplende verdener, bizarre karakterer og gakkede hændelsesforløb. Samtidig sværger han til et kontrolleret, minimalistisk udtryk, og der kan gå flere år mellem hans som hovedregel korte bøger.