Der er en lille mislyd i Rane Willerslevs ellers så begejstrede talestrøm.

Mens Nationalmuseets direktør fortæller om det museum, som han vil rejse til gavn for den kollektive historiske bevidsthed, bliver det langsomt tydeligt, at han også lyder lidt … ja, bange.

Fortsæt uden at betale en krone

Få adgang til artiklen, vores nyhedsbreve og mange flere login-fordele.

Se mere