I det andet besættelsesår udkom en jubilæumsbog, som beskrev dansk social lovgivning de seneste 50 år. Danmarks sociale Lovgivning 1891-1941 hed værket. Det er ikke i sig selv bemærkelsesværdigt, jubilæer markeres jo hyppigt og gerne.

Det underlige var, at værket samtidig blev udsendt i en tysk udgave, og så hed den pludselig Die Soziale Gesetzgebung Dänemarks 1891-1941. Tysk er et omstændeligt sprog at udtrykke sig på, så den danske udgaves 416 sider var nu vokset til 474. Hvorfor gjorde man sig den ulejlighed? Hvorfor skulle besættelsesmagten tilbydes en så grundig oversigt over dansk socialpolitiks landvindinger gennem et halvsekel?