Anmeldelse: Possible Love. Lee Chang-dongs fremragende nye film føjer sig til en stærk bølge af sydkoreansk kapitalismekritik. Possible Love er et komplekst og uudgrundeligt portræt af klasseskel.
Anmeldelse: Tony. Sommer, sol, fisk og mandehørm. Den smågeniale Matt Johnson tager sig et frikvarter på første klasse med sin biopic om den legendariske kok Anthony Bourdain.
Anmeldelse: De Gaulle: Frihedens stemme. Opfølgeren til Antonin Baudrys første storfilm om de Gaulle og Frankrig under Anden Verdenskrig viser, at et lands skæbne kan afgøres af én mands beslutsomhed. En vigtig lektie i tidens internationale kaos.
Anmeldelse. Paolo Sorrentino er tilbage i sin rolle som italiensk nationalskjald. I La Grazia er landet så skønt som nogensinde, men også så udkørt og afmattet, at det hele næsten kan være ligemeget.
Anmeldelse: Her Private Hell. Nicolas Winding Refns nye film forfiner hans brand. Den er lutter cool overfladeæstetik og blottet for dramatisk gnist, men den er alligevel sært dragende.
Anmeldelse: Råplan. Christian E. Christiansens karakterer er ofte blevet ofre for hans vulgære dramatik. I opfølgeren til hans 20 år gamle debutfilm er det, som om han endelig forstår dem.
Anmeldelse: Den fremmede. François Ozon har lavet den første seværdige filmatisering af Albert Camus’ klassiker. Alligevel burde han måske have ladet være.
Anmeldelse: The Social Reckoning. Aaron Sorkins længe ventede anden film om Facebook vil forklare verdens ondskab med en algoritme, men forsømmer at interessere sig for mennesket Mark Zuckerberg.
Anmeldelse: NAZA. Den omdiskuterede dokumentarfilm om Israels angreb på Gazas civilbefolkning er både rædselsvækkende og vigtig. Og en ensidig aktivistisk mobilisering af en verden, der helst vil bekræftes i sin vrede mod Israel.
Anmeldelse: Palæstina 1936. Annemarie Jacirs imponerende iscenesættelse af den arabiske opstand i 1930ernes Palæstina er en historielektion fuld af forvrængninger og udeladelser.
Anmeldelse. Coyote vs. Acme er egentlig en børnefilm. Men den føles som et forbudt vidnesbyrd, der med nød og næppe er undsluppet den moderne kapitalismes fangarme.
Anmeldelse: To anklagere. Ukrainske Sergej Loznitsa er blandt tidens mest moralske filmskabere. Hans nye film er en rejse ind i totalitarismens hjerte, der får publikums blodtryk til at stige.
Anmeldelse: Teenage Sex and Death at Camp Miasma. Jane Schoenbrun er filmnørdernes drømmeinstruktør, der selvironisk og dybfølt ælter slashergenre og arthouse ind i hinanden til ære for en seksuelt flydende generation.
Anmeldelse: Nøjsomheden. Hella Joof hepper på individets styrke trods hårde kår og traumer. Og er altid i fare for verdensfjern romantisering, overdramatisering eller parodi. Med den søde, glaserede socialrealisme i Nøjsomheden går det nogenlunde.
Anmeldelse.One Night Only er et af årets mere interessante amerikanske kulturprodukter. På den ene side en glimrende romantisk komedie og på den anden side et trist vidnesbyrd om en sippet, sexløs tid.
Anmeldelse: Hana Korea. Frederik Sølberg debuterer overbevisende som spillefilmsinstruktør med et sensitivt portræt af det tragiske og uudgrundelige forhold mellem de to koreanske nationer.
Anmeldelse: The Invite. Fire sublime skuespillere tilsættes et skarptskåret manuskript, stilsikker instruktion og en syrlig blanding af samtlige knaster i det moderne parforhold. Resultatet er en af årets bedste amerikanske voksenfilm.
Anmeldelse: The Odyssey. Christopher Nolans The Odyssey er en af alle tiders mest hypede storfilm. Anført af et fantastisk cast opfører den Homers epos med en selvsikker værdighed, der burde tilfredsstille alle forhåndsforventninger.
Anmeldelse: Vores løfte. Pernille Fischer Christensens comeback til dansk film afdækker samtlige gråzoner i en overgrebssag. Måske er vi stadig ikke færdige med at snakke om MeToo.
Anmeldelse: Disclosure Day. Hvad skal der blive af mennesket i en verden, hvor vi ikke længere er i centrum? Steven Spielberg stiller tidens mest presserende spørgsmål i sin triumferende tilbagevenden til sci-fi-filmen.
Robotnatur. Kan man skildre kunstig intelligens på film? Steven Spielberg kunne for 25 år siden. Men nutidens film har vanskeligt ved at vise AI, som teknologien faktisk tager sig ud.
Anmeldelse: Propeller One-Way Night Coach. John Travolta debuterer som instruktør med en af filmårets overraskelser. En lillebitte, kuriøs og bedårende film om en otteårig drengs flyvetur tværs over USA.
