Anmeldelse: Palæstina 1936. Annemarie Jacirs imponerende iscenesættelse af den arabiske opstand i 1930ernes Palæstina er en historielektion fuld af forvrængninger og udeladelser.
Anmeldelse. Coyote vs. Acme er egentlig en børnefilm. Men den føles som et forbudt vidnesbyrd, der med nød og næppe er undsluppet den moderne kapitalismes fangarme.
Anmeldelse: To anklagere. Ukrainske Sergej Loznitsa er blandt tidens mest moralske filmskabere. Hans nye film er en rejse ind i totalitarismens hjerte, der får publikums blodtryk til at stige.
Anmeldelse: Teenage Sex and Death at Camp Miasma. Jane Schoenbrun er filmnørdernes drømmeinstruktør, der selvironisk og dybfølt ælter slashergenre og arthouse ind i hinanden til ære for en seksuelt flydende generation.
Anmeldelse: Nøjsomheden. Hella Joof hepper på individets styrke trods hårde kår og traumer. Og er altid i fare for verdensfjern romantisering, overdramatisering eller parodi. Med den søde, glaserede socialrealisme i Nøjsomheden går det nogenlunde.
Anmeldelse.One Night Only er et af årets mere interessante amerikanske kulturprodukter. På den ene side en glimrende romantisk komedie og på den anden side et trist vidnesbyrd om en sippet, sexløs tid.
Anmeldelse: Hana Korea. Frederik Sølberg debuterer overbevisende som spillefilmsinstruktør med et sensitivt portræt af det tragiske og uudgrundelige forhold mellem de to koreanske nationer.
Anmeldelse: The Invite. Fire sublime skuespillere tilsættes et skarptskåret manuskript, stilsikker instruktion og en syrlig blanding af samtlige knaster i det moderne parforhold. Resultatet er en af årets bedste amerikanske voksenfilm.
Anmeldelse: The Odyssey. Christopher Nolans The Odyssey er en af alle tiders mest hypede storfilm. Anført af et fantastisk cast opfører den Homers epos med en selvsikker værdighed, der burde tilfredsstille alle forhåndsforventninger.
Anmeldelse: Vores løfte. Pernille Fischer Christensens comeback til dansk film afdækker samtlige gråzoner i en overgrebssag. Måske er vi stadig ikke færdige med at snakke om MeToo.
Anmeldelse: Disclosure Day. Hvad skal der blive af mennesket i en verden, hvor vi ikke længere er i centrum? Steven Spielberg stiller tidens mest presserende spørgsmål i sin triumferende tilbagevenden til sci-fi-filmen.
Robotnatur. Kan man skildre kunstig intelligens på film? Steven Spielberg kunne for 25 år siden. Men nutidens film har vanskeligt ved at vise AI, som teknologien faktisk tager sig ud.
Anmeldelse: Propeller One-Way Night Coach. John Travolta debuterer som instruktør med en af filmårets overraskelser. En lillebitte, kuriøs og bedårende film om en otteårig drengs flyvetur tværs over USA.
Anmelselse: Urchin. De fleste skuespillere knækker halsen, når de debuterer som instruktører. Harris Dickinsons socialrealistiske Urchin cementerer dog blot hans status af vidunderbarn.
Anmeldelse: Brevfilmen. Tæt på livets afslutning sender en dansk og en svensk instruktør små filmbreve til hinanden. Brevfilmen er et klart, rodet, dybt, banalt og smukt vidnesbyrd fra en generation, der snart ikke er her længere.
Anmeldelse: Hjem. I sin debut som instruktør fortæller Marijana Jankovic om jugoslaviske indvandreres møde med et dybt fremmed Danmark. Selv når filmen ikke fungerer, brænder materialet klart.
Anmeldelse: The Devil Wears Prada 2. Filmen er en kitschet fantasi, hvor magasiner og journalister kæmper mod sjælløse milliardærer i dårlige dyneveste.
Anmeldelse: Michael. Man skal have elsket Michael Jackson for at forstå, hvorfor den svinedyre og dårlige biopic Michael med sin uskyldiggørelse og musikberuselse gør det godt.
Anmeldelse: Romería. Spanske Carla Simón bruger spillefilmen til at forstå sig selv. I processen gør hun anonyme afkroge af fortiden spillevende, eksempelvis atlanterhavsbyen Vigo anno 2004.
Anmeldelse: Father Mother Sister Brother. Jim Jarmusch er amerikansk filmkunsts cool, langsomme outsiderikon. Hans prisvindende nye film skærer så mange tilsætningsstoffer fra hans udtryk, at der næsten ikke er noget tilbage.
Dødskæde. Paradise Hotel kører for tiden i sin 22. sæson og er efterhånden langt mere end et realityprogram. Det er en levende tv-subkultur med et eget sprog, som det tager mange år at lære.
