Anmeldelse: Smukkere. Nogen har hældt tryllepulver i dansk films drikkevand. Selv ungdomstrilogien Smuk er med sin velspillede anden film blevet ambitiøs, løfterig og, gisp, medrivende.
Anmeldelse: Den stygge stedsøster. Man kan godt forstå norske Emilie Blichfeldts begejstring, da hun fik ideen til at maltraktere »Askepot« som feministisk bodyhorrorkomedie.
Anmeldelse: The Phoenician Scheme. Wes Anderson er blevet kult, og i hans nye fniser af en mellemvare mærker man, hvordan det føles, når kulten lukker sig om sig selv.
Anmeldelse: Souleymane’s Story. Boris Lojkines migrantdrama flirter med en uheldig tendens i den europæiske samtidsfilm, men i sidste ende viser franskmanden sig klogere end sine celebre instruktørkolleger.
Tippingpoint. En makaber thriller og en opfindsom hybriddokumentar viser, at det i den grad er muligt at lave medrivende, menneskelige film om den digitale verdens overtag af virkeligheden.
Anmeldelse: Faderen, sønnerne og helligånden. De to ødelagte brødre fra den storhittende dokumentarfilm Testamentet lever og har det skidt. I opfølgeren Faderen, sønnerne og helligånden får vi en endnu dybere, og hårdere, lektion om forbindelsen mellem flugt og håb.
Anmeldelse: The Pitt. Hvad er mere afslappende end godt gammeldags tv om et hospital i komplet kaos? The Pitt bringer mere end blot mindelser om 90ernes bedste fjernsyn.
Anmeldelse: Parthenope. Paolo Sorrentino havde engang et fast og sikkert greb om Italiens æstetik. I sin nye film slipper han roret totalt i en substansløs og endeløs beretning om en ubegribeligt smuk kvinde.
Anmeldelse. Filmen Kneecap og tv-serien Say Nothing behandler på hver sin måde konflikten i Nordirland, fredens pris og livet for de unge mennesker, »våbenhvileungerne«, der nu er voksne. Det er både sjovt og chokerende.
Anmeldelse. Der er ikke mange, der har opdaget det, men filmatiseringen af den klassiske ungdomsbog Are You There God? It’s Me, Margaret er en af de seneste års bedste amerikanske film.
Anmeldelse: Gladiator II. Ridley Scott har lavet en efterfølger til sit 24 år gamle hit Gladiator. Filmen kunne have været kostelig camp, men svigtes af sin selvhøjtidelige, humorforladte instruktør.
Anmeldelse. Wang Bings ni timer lange mastodontdokumentar West of the Tracks fra 2002 er både et monument for Kinas kasserede arbejderklasse og et hovedværk i moderne filmkunst.
Anmeldelse: The Room Next Door. Pedro Almodóvars første engelsksprogede film handler om en kvinde, der skal dø, men nok så meget om, hvad det gode liv er, og hvordan man skal nyde det, når tiden er ved at være gået.
Anmeldelse: The Apprentice. Ali Abbasis portræt af den unge Donald Trump og hans mentor Roy Cohn iscenesætter effektivt sine skurke, men det fortæller os ikke noget som helst om den verden, de skabte.
Anmeldelse: Disclaimer. Den store mexicanske filminstruktør Alfonso Cuarón har lavet sin første tv-serie, og han mener tydeligvis, at det skal være hårdt at se fjernsyn.
Anmeldelse: Occupied City. I Steve McQueens gigantiske, gådefulde dokumentar om Amsterdam under Anden Verdenskrig giver fortidens grusomheder ekko i en coronanedlukket storby.
Anmeldelse: Børnene fra Sølvgade. Dansk børnefilm er præget af ringe kvalitet, platte voksne og uhyggelig alvorsfortrængning. Måske Renée Toft Simonsens sans for børnemagt og -afmagt kan vende den synkende skude.
Anmeldelse: La chimera. Italienske Alice Rohrwacher har lavet sin hidtil bedste film. En drømmende fremstilling af et land, hvor kunst og kulturhistorie mærkes overalt.
Anmeldelse: Joker: Folie à Deux. Musical! Tegnefilm! Gaga! Jazz! Gene Kelly! Den nye Joker-film vil kritisere underholdende masseforførelse, men bedøver os med kulturelle referencer uden dybde.
