Filmanmeldelser

Anmeldelse: Ingen kære mor. Kan man pakke alle spor fra sit liv ned, så ens død ikke bliver til besvær? I Charlotte Brodthagen har dansk film fået en talentfuld gransker af det svære næreste.

Anmeldelse. Mick Herron har med krimiserien Slow Horses taget et af de kvantespring, der er så livsvigtige for at forny genren.

Anmeldelse: Legenden. I ny dansk serie skal en PET-agent gøre sig til bedste veninder med en pushers hustru. Det er – næsten – en spændende kvindevinkel på den gennemtærskede dyrkelse af den kriminelle underverden.

Anmeldelse: A House of Dynamite. Kathryn Bigelow formår som få andre instruktører at tage den politiske og kulturelle temperatur på USA. I hendes første film i årevis befinder landet sig på afgrundens rand.

Anmeldelse: Den sidste viking. En god filmskaber kan frembringe et værk, der er klogere end ham selv, og det har Anders Thomas Jensen formået.

Anmeldelse. House of Guinness er irsk historie indtaget med skovl, men også totalt uimodståelig.

Anmeldelse. Tredje sæson af Carmen Curlers er så godt tænkt, sjov og elegant, at man spjætter.

Anmeldelse. Jeppe Røndes Kærlighedens gerninger er årets mest dristige danske film. Den er langt fra lydefri, men den tør stille store og forbudte spørgsmål om tro, kærlighed og traumer.

Anmeldelse: Cloud. Ingen kan som Kiyoshi Kurosawa skildre det overvældende ubehag ved den digitale virkelighed.

Anmeldelse. Med en god fjerde sæson bekender The Bear endelig kulør.

Anmeldelse. Danefæ er noget så uventet som en topfornøjelig dramaserie om et arkæologægtepar fra Østfyn, der går i krig mod hinanden.

Anmeldelse: Smukkere. Nogen har hældt tryllepulver i dansk films drikkevand. Selv ungdomstrilogien Smuk er med sin velspillede anden film blevet ambitiøs, løfterig og, gisp, medrivende.

Anmeldelse: Den stygge stedsøster. Man kan godt forstå norske Emilie Blichfeldts begejstring, da hun fik ideen til at maltraktere »Askepot« som feministisk bodyhorrorkomedie.

Anmeldelse: The Phoenician Scheme. Wes Anderson er blevet kult, og i hans nye fniser af en mellemvare mærker man, hvordan det føles, når kulten lukker sig om sig selv.

Anmeldelse. Reservatet er en i dansk kontekst sjældent vellavet krimi, der leverer en reel og sammenhængende samfundskritik.

Anmeldelse: Souleymane’s Story. Boris Lojkines migrantdrama flirter med en uheldig tendens i den europæiske samtidsfilm, men i sidste ende viser franskmanden sig klogere end sine celebre instruktørkolleger.

Anmeldelse: Faderen, sønnerne og helligånden. De to ødelagte brødre fra den storhittende dokumentarfilm Testamentet lever og har det skidt. I opfølgeren Faderen, sønnerne og helligånden får vi en endnu dybere, og hårdere, lektion om forbindelsen mellem flugt og håb.

Anmeldelse: The Pitt. Hvad er mere afslappende end godt gammeldags tv om et hospital i komplet kaos? The Pitt bringer mere end blot mindelser om 90ernes bedste fjernsyn.

Anmeldelse: Parthenope. Paolo Sorrentino havde engang et fast og sikkert greb om Italiens æstetik. I sin nye film slipper han roret totalt i en substansløs og endeløs beretning om en ubegribeligt smuk kvinde.

I biografmørket. Lasse Winther Jensen fremhæver filmårets fem bedste oplevelser. 

Anmeldelse. Der er ikke mange, der har opdaget det, men filmatiseringen af den klassiske ungdomsbog Are You There God? It’s Me, Margaret er en af de seneste års bedste amerikanske film.

Anmeldelse. Dune: Prophecy er præmieeksemplet på, at streamingkrigens konsekvenser nu for alvor er begyndt at melde sig.

Anmeldelse: Gladiator II. Ridley Scott har lavet en efterfølger til sit 24 år gamle hit Gladiator. Filmen kunne have været kostelig camp, men svigtes af sin selvhøjtidelige, humorforladte instruktør.

68. Bernardo Bertoluccis The Dreamers er en forlokkende fantasi om sex, ungdomsoprør og filmhistorie. Er det nok til at gøre den til en klassiker?