Anmeldelse. Sydstats-noir-dramaet The Lowdown har så mange herlige karakterer, at det halve kunne være nok. Så måske skulle man have nøjedes med det.
For meget af det rigtigt gode
Jeg har altid haft et blødt punkt for Ethan Hawke. Siden gennembruddet med Døde Poeters Klub i 1989, har han formået at appellere bredt, samtidig med at han har bevaret en for Hollywood nærmest eksotisk integritet. Og ikke fordi han i klassisk forstand har fulgt med tiden. Nej snarere er det, som om hans roller, der ofte er defineret ved en mildt forhutlet idealisme og et skævt smil, nogle udslidte cowboybukser og et fedtet, men alligevel så flot hår, i tiltagende grad er endt med at inkarnere den besynderlige sårbarhed, der findes dybt inde i den maskuline idioti.
Af samme grund burde jeg virkelig elske miniserien The Lowdown, for aldrig før har han trykket så meget på speederen som her. Det er, med andre ord, Ethan Hawke med Ethan Hawke på, når han render rundt i Oklahoma-byen Tulsa som den cowboyhatbærende antikvarboghandler og freelancejournalist Lee, der på nærmest klodset vis vælter ind i den ene sag om magtmisbrug efter den anden.
Del:



