Anmeldelse: Hind Rajabs stemme. Et opsigtsvækkende tunesisk drama skildrer en palæstinensisk piges sidste timer. Men filmens chokerende brug af en autentisk tragedie føles manipulerende og retningsløs.
Kun stemmen bliver tilbage
For det meste er det let at anmelde film. Man skal bare følge sin intuition og sine umiddelbare reaktioner og så forsøge at underbygge dem med kritiske argumenter. Men der findes nogle film, der er så filtret ind i virkeligheden, at det for mange kan føles næsten umuligt at tage stilling til dem som blot film. Hind Rajabs stemme kan her fungere som et skoleeksempel. Det er en film, hvis betydning skifter, som tiden går. Det samme gør opfattelsen af dens filmiske kvaliteter.

Hind Rajabs stemme fortæller i noget nær realtid om de sidste timer i en forfærdelig tragedie. I januar 2024 under Israels krig mod Hamas i Gaza kom en civil palæstinensisk bil under beskydning af IDF, mens den var på flugt fra Gaza By. Seks personer blev dræbt, men den femårige Hind Rajab overlevede. Via en mobiltelefon lykkedes det hende at ringe til Røde Halvmånes alarmcentral i Ramallah, som hun var i kontakt med i flere timer, mens centralens medarbejdere forsøgte at sikre en rute til en ambulance, der befandt sig blot otte minutters kørsel fra bilen. I sidste ende blev ambulanceredderne og Hind Rajab alle skudt og dræbt af de israelske soldater.
Del:

