Anmeldelse. Superprovokatøren Emerald Fennells popfilmatisering af Wuthering Heights skal nok skabe ravage. Men faktisk måtte den gerne have været endnu mere ekstrem og overfladisk.
Ude på de vilde, vindblæste vidder

Pressefoto: Warner Bros.
Emerald Fennells Wuthering Heights indtager biograferne som årets mest overlagte provokation. Det er på forhånd svært at fornemme, hvor alvorligt det er meningen, man skal tage den – på plakaten er selv titlen i citationstegn. Filmen har allerede sat internettet i brand i over et år.
Emily Brontës berømte roman fra 1847 er blevet filmatiseret mange gange før. Det er ikke kildematerialet, men Fennell selv, der gør den her version til en varm kartoffel. Hun er ud af den engelske overklasse – datter af en juveldesigner – og har hidtil excelleret i, hvad der, undskyld udtrykket, bedst kan betegnes som fuckfingerfilm.
Del:



