De fem bedste bøger om kærlighed

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev 'Bogligt begavet'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Det siges, at rige mennesker ikke vil tale om andet end kunst. Mens kunstnere ikke vil tale om andet end penge. 

Joken er selvfølgelig, at man ikke regner med, at det er sådan; rige mennesker burde gå op i krypto og konti, mens kunstnere burde tænke på skønhed og sandhed. Men joken taler delvis sandt, tror jeg: Kunstnere – forfattere, for eksempel – tænker ret meget på penge, ofte fordi de ikke tjener særlig mange. Det er dog ikke rigtigt, at de taler om det, i hvert fald ikke offentligt, og ikke i detaljer.

Penge er, også for dem, et tabuiseret og pinagtigt emne.

Derfor er jeg glad for, at det op til jul, højkonjunkturernes højtid, lykkedes mig at finde tre forfattere, der ville tale om deres privatøkonomi. Deres åbenhed startede en mindre debat, hvor også forfatter Jeppe Krogsgaard Christensen bød ind, og litteraturblogger Ditte Engels Hermansen lagde sine indtægter frem for 2025. På fredag bringer vi så et essay af Lea Marie Løppenthin, der fortæller om sine økonomiske erfaringer med at udgive bøger. De er ikke overvældende gode, kan jeg afsløre.

Penge – vores helt egne private penge – betyder så meget, men fylder så lidt, og det vil jeg gerne lave om på. Hvis man har et forslag til hvordan, kan man skrive til mig på msre@weekendavisen.dk.

Og nu til en anden slags køb, salg og forhandling, nemlig den, der foregår i kærlighedslivet. På lørdag er det nemlig valentinsdag, og derfor har jeg bedt avisens største romantiker, Sarah von Essen, finde sine fem yndlingsbøger om romantik, lidenskab og hjertesorg. De kommer her:

1. Hjerte

Den amerikanske journalist, forfatter og manuskriptforfatter Nora Ephron har skrevet mange moderne klassikere om kærlighed, blandt andet den ikoniske friends to lovers-romantiske komediefilm Da Harry mødte Sally (1989). 

Hendes debutroman, Heartburn, som udkom i 1983, skildrer imidlertid en skilsmisse: Rachel Samstat er syv måneder henne, da hun opdager, at hendes mand, Mark, er forelsket i en anden kvinde. Og det er til at tude over, fordi det er sørgeligt, men især fordi det også er virkelig skægt, håbefuldt og opmuntrende. 

Selv blev Ephron skilt fra den ene af Watergate-journalisterne, Carl Bernstein (ham, der ikke bliver spillet af Robert Redford i Alle præsidentens mænd), og på min billigbogsudgave af Heartburn står et vidunderligt citat fra en anmeldelse i Chicago Tribune: »Sjov og rørende ... beviset på, at den bedste hævn er at skrive godt.«

Giv den som gave til: en, der gerne vil lære at hævne sig effektivt

Nora Ephron: Heartburn

2. Tænder

Det er ikke nemt at være vampyr og dømt til at gå i gymnasiet i al evighed. Det er heller ikke nemt at være et menneske, der prøver at passe ind på et gymnasium, selvom man kun skal gå der én gang. Helt umuligt bliver det, hvis vampyr og menneske forelsker sig, som de gør i Stephenie Meyers' young adult-klassiker Tusmørke fra 2005.

Vi ved, det ender galt. I romanens forord forstår vi, at mennesket Bella er jaget vildt, at hun ser døden i øjnene. Hun lader os også vide, at hun intet fortryder, at hun endda får lov til at dø i en andens sted; en anden, som hun elsker. 

Det er ren Edith Piaf, teenageinderligt og totalt medrivende. Det er også meget kyskt, vampyren Edward tør ikke give sig hen til Bella – tænk, hvis han ikke kan styre sig, uha. Med alderen har jeg fået stadig større sympati for Bellas enlige far, Charlie, som virkelig prøver at forstå sin teenager, selvom han intet ved om hverken vampyrer eller varulve.

Giv den som gave til: en, der elskede at gå i gymnasiet

Stephenie Meyer: Tusmørke

3. Pote

Sigrid Nunez’ korte, fine roman En ven (2018, da. 2023) handler om tabet af en livslang ven og om sorgen, som lindres, men også forværres af den alt for store – uendeligt venlige og tavst triste – granddanois, han efterlader. 

Det er en stille bog om ensomhed og kammeratskab, om tanker, der løber løbsk og alligevel finder hjem. Kærligheden – både den til vennen med to ben og den, der opstår til den med fire – er så enkelt og helt utroligt betryggende beskrevet af Nunez’ kloge, følsomme pen. 

En ven handler også om litteratur, kunst, storbyen og seriel monogami – alt det bedste og sværeste i livet – og om de ofte sære, overraskende tråde, der binder os sammen på kryds og tværs. Tråde, som vi snubler i, men også tråde, der syr os sammen på nye måder og viser os verden igen og igen.

Giv den som gave til: en hundeven – eller en, der ville have godt af at blive det

Sigrid Nunez: En ven

4. Hud

Sommeren er lummer og rastløs på den italienske riviera, og 17-årige Elio er forelsket, en første kærlighed, famlende og længselsfuld. Oliver, som er Elios fars gæst, er genstand for alle de forvirrende, overvældende følelser, som lykkeligvis udleves i løbet af én livsomvæltende, varm sæson. 

André Acimans Call Me by Your Name handler om summer lovin’, men ikke på den tyggegumminuttede måde, vi kender fra Grease. Nej, her er tale om dirrende intimitet og begær, der lugter af varm, uvasket hud, cigaretter og skidt. 

»Vores kroppe holder ikke længere på hemmeligheder,« siger Elio, og den scene er ikke med i den i øvrigt vidunderlige filmatisering af romanen, så: Sæt »Love my Way« af Psychedelic Furs på pladespilleren (hvor ellers?), og læs bogen, som den irske forfatter Colm Tóibín i øvrigt kalder »et mirakel«.

Giv den som gave til: en, der vil have godt af at lære noget om intimitet

André Aciman: Call Me by Your Name

5. Fødder

Og apropos Colm Tóibín, så handler hans roman Brooklyn (2009, da. 2024) også om kærlighed: Den unge kvinde Eilis Lacey kan ikke finde arbejde hjemme i Irland og forlader derfor sin egn og sin familie, da en jobmulighed viser sig i Brooklyn, New York. 

Vi er i 1950erne, og skønt irere gennem generationer er rejst langt for at søge overlevelse, måske endda lykken, bliver historien ikke mindre pr. gang: Eilis er ensom, uden anker, Tóibín beskriver indvandrerens vilkår med fin følsomhed og uden Danny Boy-sentimentalitet. Med tiden omslutter den store by imidlertid Eilis, hun arbejder i et stormagasin, går på aftenskole og til bal i weekenden. Hun forelsker sig, men snart bliver hun tvunget tilbage til Irland og må træffe et valg: Hvem og hvad skal hun forlade denne gang? 

Tóibín beskriver mennesker på den mest menneskelige måde, og jeg tror, man skal være gjort af sten for ikke at blive berørt.

Giv den som gave til: en, der altid savner et andet sted

Colm Tóibín: Brooklyn

Det var alt for denne gang. Og dog: Nu har vi talt om penge og om kærlighed, så mangler vi vist kun døden. Den taler vores kritiker Klaus Rothstein til gengæld om med forfatter Elisabeth Åsbrink den 25. februar hos os på Weekendavisen. De har begge mistet en forælder og skrevet om tabet. Men hvordan gør man det?

Den samtale kan man købe billetter til her.