En mand foran en spilleautomat slår febrilsk med en hammer på de små hoveder, der springer sporadisk op fra runde huller i maskinen. Når manden rammer et hoved ét sted, dukker et tilsvarende straks op et andet sted.
»Man kan bruge hele livet på at slå kriminalitet ned,« siger professor Jerry Ratcliffe illustrativt om videoklippet, og folk i salen smågriner.
Videoen skifter, en gruppe børn spiller fodbold på en grøn plæne. Ingen løber sig fri eller placerer sig strategisk for næste mål, alle løber direkte efter bolden. »Bolden er den aktuelle kriminalitet, den, der foregår nu og her,« siger professoren i tilfælde af, at et par træge typer på bageste række endnu ikke er helt med.
Jerry Ratcliffe, der forsker i efterretningsbaseret politiarbejde ved Temple University i Philadelphia, taler til forsamlingen af analytikere, forskere, kriminologer og ledere i politiet, der fra 26 lande er valfartet til Scandic Hotel Sluseholmen i København for at deltage i European Crime Analysis Conference i begyndelsen af juni.
Prominente forskere fra USA, Storbritannien, Tyskland og Holland skal over to dage opdatere de 350 fremmødte på den nyeste forskning inden for såkaldt smart policing, paraplybetegnelsen for den strømning af akademiske metodiske discipliner, der i disse år vinder frem i politikredse verden over: en problemorienteret, evidensbaseret og efterretningsstyret tilgang til politifaget, hvor analytikeren er mindst lige så vigtig som politimanden på gaden.
Man skal, siger Ratcliffe fra talerstolen, se metoderne som et modstykke til den traditionelle reaktive politimodel – at køre ud, når lokummet brænder. Fremtidens politi skal opsnappe forbrydelsen, før den er sket, ved hjælp af knastørre data, monitorering og analyser. Ud med intuition og løse fornemmelser. Den nye metode: Indsaml efterretninger, opstil en tese, efterprøv den, del den. Gentag.
Er smart policing et farvel til den famøse politinæse?
»Den måde, vi udøvede politiarbejde på for bare ti år siden, er på grund af globaliseringen og teknologien ikke længere brugbar i dagens kriminalitetsbillede,« som en kvindelig svensk dataspecialist siger ved kaffemaskinen under dagens første pause.
»For at bruge et forfærdelig smart ord: Vi er nødt til at være agile. For det er de kriminelle også.«
De store fisk
Politikonferencen er arrangeret af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der blev etableret for halvandet år siden for at fokusere på den mest komplekse økonomiske og organiserede kriminalitet. Chefpolitiinspektør Mikael Wern taler om det store fokus på at bruge forskning og data i efterforskningen som et reelt paradigmeskift.
»Vi har været i gang i flere år, og det er et stort skib at vende. Men vi arbejder simpelthen mere proaktivt, når vi tager udgangspunkt i analyser og evidens,« siger han.
Det handler grundlæggende om at kunne sætte bedre ind mod de store fisk – dem, der er toneangivende i forhold til rekruttering af unge bandemedlemmer eller har et stort kompetenceniveau inden for hvidvask.
NSK har lavet to omfattende problemanalyser med baggrund i dataanalyser, som har udmøntet sig i en lang række efterforskningstiltag, fortæller Mikael Wern. Han kan ikke afsløre detaljerne, men forklarer:
»Et aktuelt eksempel kunne være: En rockergruppering ekspanderer markant. På baggrund af empiri laver de mennesker, du møder her på konferencen, en problemanalyse: Flere bliver rekrutteret, der sker en forråelse i miljøet. Grupperne begynder at kæmpe om ressourcerne, lokalbefolkningen omkring klubhusene begynder at føle sig utrygge i takt med de flere medlemmer. Der er mange isolerede følger af en ekspansion – ud over stigende kriminalitet.«
Step to i lærebogen: Specificer et problem, og koncentrer indsatsen.
»Det kunne være stigende rekruttering af unge. Så mobiliserer vi hjælpen: Vi beder analytikerne om en efterretningsvurdering. Hvem udøver specifikt det her problem, hvordan kan vi sætte ind over for dem? Ved hjælp af en række forskellige datasammenstillinger giver de så et specifikt bud på, hvordan og hvor vi bedst adresserer den vurderede risiko,« siger Wern.
Empiri, problemanalyse, datasammenstillinger. Det lyder klogt og har akademisk schwung, men er fremgangsmåden – find problemet, og løs det – ikke dybest set den samme, som politiet altid har brugt – blot tilføjet fine begreber?
»Det kan du sige. Men hele den her måde at tænke og sammenstille data har ændret spillet i politiet. For ti år siden lavede vi også en form for proaktiv efterforskning, men her var processen: Vi efterforskede ham, vi kunne se importerede narko, og efterhånden kunne vi afklare, at dén person importerede også, og det gjorde ham der også. Det var ikke målrettet,« siger chefpolitiinspektøren.
»Nu får vi flere data ind end nogensinde. Vores viden om miljøerne vokser enormt, og vi kan lægge ressourcerne der, hvor problemet og effekten af vores indsats er størst.«
Skide akademikere
Jerry Ratcliffe fra talerstolen har i sit virke som forsker i det evidensbaserede politi fulgt talrige politienheder i USA. I undervisningsbogen Evidence-Based Policing: The Basics fra 2023 beskriver Jerry Ratcliffe i forordet den situation, hvor han som led i feltarbejde fulgte betjente i et område præget af særligt voldsom kriminalitet og fandt ud af, at Philadelphia Police Departement havde brugt hans akademisk anlagte bog Intelligence-Led Policing til myndighedens politieksamener. Under en hektisk efterforskning af et gerningssted, hvor en mand var blevet skudt i sin sofa, vendte en gråsprængt overbetjent sig mod forskeren og knurrede: »We had to read your fucking book.«
»I starten har nogle helt klart haft indstillingen: 'Sig mig, skal vi nu til at akademisere politiet? Hvad ved forskere overhovedet om livet på gaden?'« siger Ratcliffe til Weekendavisen.
Men de smarte ord er ikke kernen i arbejdet, og de fleste af de politifolk, forskeren har arbejdet med, begynder at se fidusen. Vigtige erfaringer har tidligere ligget som fragmenterede dele ude i den enkelte patruljevogn, og i stedet for bare at tro, at de gør det rigtige derude, er den efterretnings- og evidensbaserede model en måde at efterprøve og vise, om det er tilfældet, siger han.
»Flere melder observationer ind til analytikerne, som så bedre kan lave analyser og senere pege dem mod et mere præcist redskab. Vi bliver ganske enkelt eksponentielt klogere.«
Derfor er Ratcliffe misundelig på Danmark med vores enhedspoliti og systemer, der understøtter smart policing: Flytter et bandemedlem, kan vi hurtigt registrere det. I USA har man 1.800 politienheder – der er lang vej til at få budskabet ud til alle.
Under oplægget »Seeing the forest for the trees« fortæller en professor i kriminologi om et flerårigt studie af interne netværk i Hells Angels. »Det er akkumuleringen af tusindvis af overvågede møder mellem medlemmer, der gør os i stand til at drage konklusioner af værdi,« messer han. Studiet fandt, at strukturen og magtkoncentrationen i Hells Angels varierer, og at det i gennemsnit tager godt et år at blive forfremmet fra hangaround til prospect. De unge har de bedste positioner, og forfremmelse afhænger i højere grad af, hvem medlemmet kender, end hvor voldsparat personen er.
Da Weekendavisen efterfølgende spørger en mandlig analytiker fra en jysk politikreds, om fremtidens politimand har blege, tynde overarme og sidder bag en skærm, lyder svaret:
»Det er ikke, fordi vi, datafyrene, kommer til at erstatte det traditionelle politiarbejde. Og praktikerne derude skal vel fortsat trække på erfaring, politinæsen – men vi sender nok næsen i en bestemt retning.«
Livstid eller en vej ud
Københavns Politi iværksatte sidste år samarbejdet »Forenet mod vold« inspireret af et amerikansk koncept, der i flere byer i USA har vist markant effekt. I projektet opsøger politifolk nøje udvalgte personer i bandemiljøet – ikke for at visitere dem eller ransage deres hjem – men blot for et alvorsord.
»Vi siger: 'Du ryger ind på livstid og ødelægger din fremtid og din families liv, hvis du fortsætter sådan',« siger vicepolitiinspektør i Københavns Politi Bjarke Dalsgaard.
»Eller vi kan hjælpe dig – tag det her exitforløb og få et bedre, stabilt liv. Så vi kommer med et tilbud i den ene hånd og med truslen om fængsel i den anden,« siger Dalsgaard.
Politiet har altid praktiseret dialog – det lyder ikke som raketvidenskab. Det nye er, at den præcise fremgangsmåde bunder i veldokumenteret forskning om såkaldt fokuseret afskrækkelse og kombineres med politikredsens egne dataanalyser, der afgør, hvem de konfronterer.
»Der er helt klart nogle, der bare lukker ørekanalerne og siger, at nu må jeg gerne gå,« siger vicepolitiinspektøren. »Men der er faktisk også en del, der tager notits af ordene.«
Ved et bord bagest i konferencesalen sidder Jakob Lindergård-Bentzen, når han da ikke løber rundt og præsenterer næste oplægsholder. Han er programleder på projektet Intelligence-led policing i NSK og har orkestreret politikonferencen. Weekendavisen spørger ham i forbifarten:
– Vi taler meget om kunstig intelligens i øjeblikket, og I fodrer hver dag politidatabaserne med ny viden. Vil en robot i fremtiden blive en dygtigere betjent end de nuværende politifolk?
»Jeg tror det ikke,« siger han, men tøver lidt.
»Jeg holder på, at det kræver menneskelig erfaring at kunne fortolke data rigtigt. At man har været ude og tale med mennesker på gader og stræder. Så mit svar er nej. Men AI er en uvurderlig hjælp. Koblingen mellem menneskelig erfaring, evidens og analyse. Det er indbegrebet af det moderne politiparadigme.«
