Liv, løb og lovløshed

Weekendavisens Brian Nygaard følger feltet hele vejen rundt til Italiens største etapeløb og skriver dagbog om det, han oplever. Her er anden del af dagbogen. Kan også læses i browser her.

Lucca, Toscana. 8. maj 2024

I dag var som at se en film fra en meget stor del af mit voksenliv. Etapen til Lucca passerede fire forskellige steder, jeg har boet, og sluttede et par hundrede meter fra en lille lejlighed, jeg flyttede ind i for 23 år siden. Jeg var ikke den eneste, der havde det sådan. Da jeg talte med Michael Valgren ved starten i Novara forleden, var han afslappet og følte sig klar til at finde et par etaper, han kunne satse på. Etapen var også en slags hjemkomst for ham, for han flyttede til Lucca, da han blev rigtig professionel for ti år siden, og det var det endnu mere for hans sportsdirektør, Matti Breschel, der boede her stort set hele sin karriere som rytter. Det gav en ikke ubetydelig fordel i dag, for de vidste begge, hvor lille et forspring der rent faktisk skulle til på toppen af dagens sidste, korte stigning ved Montemagno for at holde hele vejen hjem til mål. Jeg vil skyde på, at Matti har kørt den rute, der var etapefinalen i dag, mere end 500 gange. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi har mødt hinanden på cykel i den dal, men der kunne lige så godt være en revne i hver side af vejen efter de cykelryttere, der har brugt den som træningsvej.