Islamister er velkomne til at deltage i debatarrangementer på Københavns Universitet, så længe retningslinjerne overholdes. Det understreger prorektor David Dreyer, efter at integrationsminister Kaare Dybvad Bek har frarådet universiteterne at »give en platform« til repræsentanter for Hizb ut-Tahrir.
»Jeg er uenig med ministeren. Som jeg forstår det, han siger, vil politikerne komme med en løsning, hvis universiteterne ikke passer på. Det er en kompromittering af armslængdeprincippet, hvis universiteterne skal se sig over skulderen i forhold til, hvem der sidder på magten. Det bremser muligheden for debat om svære emner, men det gælder også bredt forskningen og undervisningen. Det skal ikke dikteres fra politisk hold. Universitetet må ikke blive et sted for de-platforming eller cancel culture.«
I et interview i Weekendavisen i sidste uge kritiserede integrationsminister Kaare Dybvad Bek et arrangement af studenterforeningen Muslim Student Association på City Campus. En af de inviterede gæstetalere var Taimullah Abu Laban, medlem af Hizb ut-Tahrir og søn af afdøde imam Ahmed Abu Laban. På foreningens Facebook-side ses kvinderne sidde til venstre i auditoriet, mens mændene sidder til højre, og det fik integrationsministeren til at sende et direkte budskab til ledelsen.
»Armslængde betyder ikke, at noget skal i kredsløb om månen. Der er en grænse for, hvor langt armene kan strækkes, i og med at vi finansierer universiteterne. Når Københavns Universitet giver plads til Hizb ut-Tahrir med kønsopdeling, legitimerer man den islamistiske måde at se verden på.«
Kaare Dybvad Beks udtalelser har udløst kritik blandt flere akademikere for at overskride det armslængdeprincip, der skal sikre universiteternes selvstyre og politiske uafhængighed. Mistanken bredte sig yderligere, da det efter interviewet blev offentliggjort, at et lignende muslimsk arrangement er blevet aflyst på Det Humanistiske Fakultet. Ifølge Kirsten Busch Nielsen, dekan på Det Humanistiske Fakultet, skyldes aflysningen dog ikke pres fra integrationsministeren men billeder af det kønsopdelte publikum ved det forrige arrangement.
»Det har overhovedet ikke noget at gøre med udtalelserne fra Kaare Dybvad Bek. Vores direktør var i kontakt med studenterforeningen, før Weekendavisen udkom, fordi vi hørte påstande om, at der angiveligt fandt kønsopdeling sted ved et andet arrangement. Det ville umiddelbart være i uoverensstemmelse med universitetets opgave og formål, og derfor har vi meddelt foreningen, at vi ikke kan tildele dem et lokale, før der er holdt et møde, hvor de skal betrygge os i, at debatten afvikles uden kønsopdeling. Kan de det, kan de naturligvis låne et lokale.«
Dekan Kirsten Busch Nielsen understreger, at hun ikke vil nedlægge forbud mod islamister, så længe arrangementerne ikke har propaganderende politisk, religiøst forkyndende eller kommerciel karakter.
»Vi har tilladt mange forskellige deltagere i paneldebatter, enten om faglige emner, eller hvor deltagerne kan opfattes som kontroversielle. En af vores opgaver er at kunne rumme dem i en faglig sammenhæng, fordi universitetets formål i sidste ende er at understøtte, at der skabes nye erkendelser. Det kan man kun, hvis man kan forholde sig til alle synspunkter.«
– Vil I så også tillade et arrangement med Rasmus Paludan som gæst?
»Du har bedt om et interview om det konkrete arrangement. Det har jeg svaret på.«
– Men hvis alle synspunkter skal tåles, vil I så også tillade Rasmus Paludans?
»Ja, jeg kan ikke forestille mig, at for eksempel en studenterforening, der arbejder inden for universitetets formål, ikke skulle kunne give plads til oplæg også derfra, hvis det er fagligt relevant.«
Spørgsmålet om, hvem og hvilke holdninger der må få plads på et universitet, har længe raset i USA og Canada. Især studerende på venstrefløjen har fået udelukket bestemte undervisere, hvis budskaber de finder krænkende, blandt andet inden for kønsdebatten. Den såkaldte cancel culture – at man ved protester kan få bandlyst eller ekskluderet synspunkter – har fået folketingsmedlem Henrik Dahl til at fremsætte et beslutningsforslag om at skrive Chicago-principperne ind i universitetsloven. Principperne skal beskytte upopulære synspunkter fra at blive udelukket af folkedomstolen. Weekendavisen har derfor spurgt Henrik Dahl, om Chicago-principperne også gælder for islamister.
»Først og fremmest synes jeg, at sagen viser en mangel på logik og konsistens hos KU. Man har et forbud mod tegneseriemexicanere, men man lægger gerne lokaler til en organisation, der betragter kvinder som andenrangsborgere og synes, at jøder skal dø.«
– Hvad mener du om Kaare Dybvads udtalelser?
»Det har han jo lov til at sige, det har jeg ingen kommentarer til.«
– Hvad mener du om, at et arrangement er blevet aflyst af universitetet?
»Man må starte med at sige, at åndsfriheden er grundlaget for et universitet, så mit forslag vil være, at man ikke kan ikke låne universitetets lokaler til lukkede arrangementer. Man må acceptere, at der kommer andre, der kan være uenige.«
– Men hvad synes du om, at universitetet har aflyst arrangementet?
»Som jeg har forstået det, vil universitetet gerne høre nærmere, men min holdning er, at arrangementer skal være åbne, og så må man finde sig i, at der kommer en masse, der ikke kan fordrage dem, og at mændene sætter sig blandt kvinderne og omvendt.«
– Ifølge invitationen var det aflyste arrangement åbent for alle.
»Så må alle jo komme. Så må man også have lov at sige, at Hizb ut-Tahrir er noget pis, og forklare hvorfor.«
– Støtter du arrangementet, hvis det er åbent?
»Grænsen må jo ligge, som den gør i Chicago-principperne. I det civile samfund må man ikke komme med injurier eller opfordre til vold. De regler gælder også på universitetet, men de våben, man bruger, skal være åndsfrihed og argumenter. Derfor skal sanktionerne ramme dem, der vil cancle andre ved at heckle (afbryde talerne, red.).«
– Er du så uenig med Kaare Dybvad?
»Jeg synes, det skal gribes an på en anden måde. Universitetets formål er åndsfrihed. Man skal ikke lægge lokaler til ulovligheder, så må man komme og fremlægge sine komplet sindssyge holdninger. Man skal have lov at tale inden for de rammer, at der kan ske modsigelse. Universitetet skal ikke acceptere ekkokamre.«
– Er det ikke lidt vattet, at du ikke forsvarer det her med samme ildhu som mexicanerhatte?
»Det synes jeg ikke. Jeg siger bare, at reglerne må være, at de kan holde et arrangement, bare der er rammer omkring modsigelse, og det er åbent. Jeg synes, Hizb ut-Tahrir er nogle idioter, men det er der så mange, der er. Der må være frihed for Loke såvel som for Thor.«
De berygtede sombreroer blev frarådet i 2018 af fakultetsledelsen på jura. I en henstilling om at overholde fakultetets værdier om diversitet og ikkediskrimination lød det: »Det betyder til eksempel, at udklædningstemaer, der går på stereotyper omkring til eksempel etnicitet, seksualitet, religion med videre, ikke anvendes.«
Weekendavisen har spurgt prorektor David Dreyer, om universitetet ikke dermed selv har åbnet for den cancel culture, han nu kritiserer integrationsministeren for at ville udøve.
»Det er to forskellige ting. Universitetet er et sted for fri akademisk debat, men det er også et studiemiljø. Der er forskel på en fredagsbar, der er frivillig at komme til, hvor man sagtens kan have sombrero på, og så et officielt og inkluderende introduktionsforløb til jura, hvor man gør grin med nogle og direkte sviner nogle til, som det var tilfældet.«
Foreløbig har diskussionen givet comeback til Hizb ut-Tahrir, der ellers havde sin storhedstid i den offentlige debat under nullernes værdikamp. Onsdag rykkede medlemmer af foreningen ind på Aarhus Universitet og delte A4-print ud med overskriften »Åbent brev til universitetsstuderende, akademikere og pressen. Den danske regering udøver meningstyranni og truer Københavns Universitet til at makke ret!«
De er underskrevet af Elias Lamrabet, medierepræsentant for Hizb ut-Tahrir Danmark, der skulle have talt til det aflyste arrangement, hvor han i invitationen desuden præsenteres som læge. Weekendavisen har spurgt ham, om det ikke er hyklerisk at kritisere regeringen for meningstyranni, når Hizb ut-Tahrir selv går ind for kønsadskillelse og islamisk lov.
»Hvorfor er det hyklerisk at gå ind for kønsadskillelse og islamisk lov? Må man ikke være muslim og påpege det liberale hykleri? Enten forsøger regeringen at påtvinge bestemte meninger og værdier, hvilket jo er meningstyranni, eller også gør den ikke. Hvis den gør, er det hykleri, når man samtidig taler om frihed, hver gang det er belejligt. Det afhænger vel ikke af, hvem der påpeger hykleriet,« skriver Elias Lamrabet.
Studenterforeningen Muslim Student Association har ikke besvaret Weekendavisens henvendelser.
