Kaare Dybvad Bek opfordrer ledere på blandt andet uddannelsesinstitutioner til at forhindre islamister i at tale i deres lokaler. Det fortæller han, efter at Hizb ut-Tahris tidligere formand har optrådt som gæstetaler i et auditorium på Københavns Universitet, hvor publikum på billederne sidder kønsopdelt; kvinderne, næsten alle med tørklæde, sidder til venstre, mændene til højre.
Taimullah Abu Laban, søn af den afdøde imam Ahmed Abu Laban, var inviteret af en muslimsk studenterforening ved navn Muslim Student Association, der som alle andre studenterforeninger må låne universitetets lokaler til arrangementer. Mødet får nu den nyudnævnte integrationsminister til at opfordre ledelsen på Københavns Universitet til at træde i karakter, hvis ikke sagen skal ende på Christiansborg.
»Mange offentlige institutioner har selvbestemmelse, og det er sundt, men armslængde betyder ikke, at noget skal i kredsløb om månen. Der er en grænse for, hvor langt armene kan strækkes, i og med at vi finansierer universiteterne. Når Københavns Universitet giver plads til Hizb ut-Tahrir med kønsopdeling, legitimerer man den islamistiske måde at se verden på. Vi bliver nødt til at være rimelig sikre på, at det moralske kompas fungerer, hvis man er leder i det offentlige.«
– Det lyder som en trussel.
»Det er det ikke. Nej, nej, det er bare mine personlige overvejelser omkring, at hvis man som offentligt ansat leder ikke kan finde en løsning, bliver det jo en politisk diskussion på et tidspunkt, og så kan det ende med, at man beslutter det andre steder end på de enkelte institutioner.«
– Er det ikke en trussel?
»Det er at hejse et flag. Jeg håber, at ledere i det offentlige overvejer, hvordan vi sørger for ikke at give en platform til sådan nogle folk.«
No sombrero
Arrangementet på Københavns Universitet har udløst kritik af Mikkel Vedby Rasmussen, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Blandt andet er der rejst kritik af, at universitetet på den ene side henstiller til, at mexicanerhatte og »udklædningstemaer, der går på stereotyper omkring etnicitet, seksualitet, religion med videre, ikke anvendes«, mens man tillader en gæstetaler fra Hizb ut-Tahrir. Flere nuværende eller tidligere medlemmer af foreningen er blevet dømt, blandt andet for opfordring til drab på jøder.
Dekan Mikkel Vedby Rasmussen har i et indlæg i Weekendavisen afvist, at arrangementet skulle have været forhindret. Han skriver, at han vil »forsvare ytringsfriheden og insistere på tillid koblet med det faktum, at jeg og fakultetet mener, at vi skal acceptere og respektere dem, der føler sig anderledes og ekskluderet fra vores fællesskaber. Også når deres grunde er svære at forstå«.
Dekan Mikkel Vedby har slået fast, at universitetet ikke sympatiserer med Taimullah Abu Laban, men afviser til gengæld at forbyde arrangementer alene på grund af deltagernes synspunkter. Desuden foregik kønsopdelingen ifølge arrangørerne frivilligt, skriver dekanen.
Argumenterne preller dog af på udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek. Han mener, at offentlige institutioner bør melde klart ud i forsvaret for danske værdier.
»Som leder i det offentlige kan man ikke være relativist og sige, at alle værdier er lige gode, og at vi skal understøtte enhver diskussionsklub. Det ville være skidt, hvis det endte med, at vi skulle sidde på Slotsholmen og beslutte, om man må lave kønsadskilte arrangementer. Så jeg håber, at ledelsen på Københavns Universitet selv kan finde ud af en løsning, der hænger sammen for dem.«
– Altså du håber, at de selv kan finde ud af at drage dine konklusioner?
»Jeg håber, de kan finde ud af at drage den konklusion, som næsten alle danskere er enige i, nemlig at vi ønsker os et samfund, hvor man har ligestilling og folkestyre.«
– Hvem mener du, når du siger 'vi som samfund'? Er det universiteterne eller dig som regering?
»Det er den offentlige sektor som et hele. Det handler også om, hvordan kommuner håndterer diskussioner om at tage fri på bestemte dage eller om at udelukke bestemt mad fra kantinen. Vi er nødt til som samfund at have nogle værdier, som ikke kan undtages.«
– Kan universiteterne ikke mene, at de netop opfordrer de studerende til at engagere sig og bedrive kritisk tænkning generelt?
»Det synspunkt bliver meget relativistisk. Selvfølgelig er nogle ting bedre end andre. Vi har bygget et samfund i Vesten på traditionerne fra Den Franske Revolution.«
– Er dit syn på universiteterne, at arrangementer og undervisning skal give udtryk for, at noget er bedre end andet, eller for, at islamisme findes og som alt andet må diskuteres?
»Jeg kan godt – på et teoretisk niveau – forstå argumentet om, at du ikke kan udelukke nogen synspunkter fra en debat, men det sker heller ikke her. Man må selv bestemme, hvad man siger i sin egen bygning, så længe man ikke opfordrer til vold og overholder loven. Men på et universitet skal man kunne sige, at det ikke er deres platform og skatteyderpenge, som skal bruges.«
– Består den politiske blåstempling så i, hvad du synes er afvigende eller ekstremistisk?
»Når det handler om ligestilling og demokrati, er det i hvert fald fair at sige, at nogle ting er bedre end andre. Jeg ville synes, det var mærkværdigt, hvis en uddannelsesinstitution var bygget på, at man ikke skulle have demokrati, men diktatur.«
Kaare Dybvad Beks opfordring rammer ned i en verserende debat om universiteternes uafhængighed, og ikke mindst hvilke gæstetalere og undervisere der er velkomne. Den canadiske psykologiprofessor Jordan Peterson er for eksempel blevet mødt med modstand i især USA og Canada, hvor universitetsstuderende mener, at hans budskaber er stødende og ekskluderende.
I kølvandet på blandt andet den sag har folketingsmedlem Henrik Dahl formuleret et beslutningsforslag om at skrive de såkaldte Chicago-principper ind i universitetsloven. De slår blandt andet fast, at universitet bygger på »fuldstændig ytringsfrihed på alle områder«, og at fri debat gælder selv for ideer, som »anses for at være stødende, ukloge, umoralske eller uetiske«. De selvsamme ord, der er brugt som argument for at aflyse oplæg af Jordan Peterson.
– Viser sagen om Jordan Peterson ikke netop, at helt legitime synspunkter kan blive stemplet som ekstremistiske?
»Det er en god pointe, men her er der en trussel, som er konkret på den måde, at vi har haft terrorangreb i Danmark med udgangspunkt i den filosofi, som nu får lov at stå på Københavns Universitet. Det handler også om, at minoritetsstuderende selvfølgelig skal kunne være i fred fra den sociale kontrol, som åbenlyst finder sted, når man sidder kønsopdelt. Hvad gør det ved studerende med minoritetsbaggrund, hvis de føler sig forpligtet, eller hvis studerende med jødisk baggrund oplever at gå side om side med nogle, der ikke synes, man kan leve sammen?«
– Hvis du vil beskytte minoritetsstuderende imod krænkelser, medgiver du så ikke, at studerende skal beskyttes mod krænkelser generelt?
»At blive krænket over en mexikanerhat er trods alt ikke det samme som at blive krænket over en politisk bevægelse, der ønsker, at man skal blive slået ihjel.«
– Men bevæger du dig ikke ned ad den samme vej, hvis du accepterer krænkelse som et kriterium for, hvad man kan tillade?
»Krænkelsesdiskussionen handler blandt andet om bestemte ord, om man skal sige slavegjort i stedet for slaver. Det er en abstrakt diskussion, og for mig at se er integration en konkret diskussion om, hvilke værdier der skal præge de borgere, vi har i Danmark fra muslimske lande. At man introducerer og lukker folk ind ad hoveddøren har betydning for, hvor mange der bliver inspireret af det, der siges i auditorierne.«
– Som boligminister var du aktiv i at fremme integrationen i kommuner, boligområder og skoler helt ned på et meget jordnært plan. Har du stirret dig blind på de ting, du som minister synes står i vejen for integrationen?
»Jeg har arbejdet meget for blandede boligområder, men det her handler mere om, at der er værdier, vi ikke må være relativistiske omkring. Jeg siger det som minister, og det er selvfølgelig regeringens holdning, at vi skal ikke give platform til ekstremister. Jeg synes faktisk ikke, det er store krav at stille til en politisk bevægelse, at man respekterer det danske folkestyre, og at der skal være ligestilling.«
Weekendavisen har forelagt Kaare Dybvads udtalelser for Mikkel Vedby Rasmussen. Hans eneste kommentar er, at Københavns Universitet vil acceptere de politiske beslutninger, der måtte blive vedtaget.
»Hvis regeringen indfører regler, eller Folketinget vedtager love på området, vil vi selvfølgelig efterleve dem,« siger han.
