Vi har jo bedt vores politikere vedtage bindende mål for vores CO₂-udslip i 2030 og 2050. Men vores udslip i de mellemliggende år er ikke lige meget. Det er nemlig det samlede udslip akkumuleret gennem alle årene, som definerer atmosfærens drivhusgasniveau og dermed klimaets voksende hedeture. Det kan virke indlysende, men regeringens dans om hockeystaven afspejler, at denne erkendelse kun kom gradvist til deres embedsværk og spindoktorer.

Paris-aftalens maksimale to grader og helst 1,5 grader definerer et såkaldt CO₂-budget på cirka 800 milliarder tons til deling mellem alle verdens mennesker resten af dette århundrede. Man kan diskutere, om Europa med sit historiske over-udslip overhovedet fortjener andel i restpuljen, men hvis Europa giver sig selv en ligelig andel pr. borger, har vi pr. 2021 cirka 33 milliarder tons CO₂ tilbage at prutte med inden for elektricitet, varme og transportområdet.