Billede af Jon Hustad

Jon Hustad

(1944 - 2014) var journalist, forfatter og studievært. Som 17-årig flyttede Berendt til USA, hvor han skrev for New York Times og magasinet Time. Da Berendt vendte tilbage til København blev han ansat på Weekendavisen, hvor han introducerede den såkaldte new journalism i Danmark. Senere blev han studievært på TV-avisen på Danmarks Radio. Mogens Berendt udgav flere samfundskritiske bøger: 'Pax Americana: Den amerikanske drøm' (1998), om sit ophold i USA og sit kritiske syn på det amerikanske samfund. 'Tilfældet Sverige' (1983), en hård kritik af den svenske samfundsmodel. På baggrund af rejser til blandt andet Indien og Amazon-junglen blev Mogens Berendt optaget i Eventyrernes Klub.

Seneste artikler fra Jon Hustad

  • Urtekvindens undergang

    Anmeldelse: Hekseflod. Skønhedspletter kan snildt fungere som ekstra brystvorter, hvor små hjælpedjævle kan die. Sådan er logikken, da hekseforfølgelser rammer en lille engelsk by i Margaret Meyers historiske roman fra 1600-tallet.

  • Vindmøller mod samer

    Omstilling. Hvad sker der, når en ustoppelig kraft møder et ubevægeligt objekt? Greta Thunberg har været i Norge for at rive vindmøller ned.

  • Grøn snak er billig

    Fossilt. EU siger, at man ønsker at være en grøn energisupermagt, og at man vil reformere elmarkedet. Indtil videre er det dog kun hypotetisk. Danmark har netop været med til at udsende et brev, hvori det kræves, at overgangen til et CO₂-frit samfund skal ske med de lavest mulige omkostninger.

  • Farvel, Norge – velkommen, Qatar

    Energi. Gasprisen er omsider kommet helt i bund. Men EU bliver i fremtiden stadig mere afhængig af gas, som bruges til strømproduktion. Og nu ser det ud til, at olie- og gasalderen hos EUs største leverandør af gas, Norge, nærmer sig afslutningen.

  • Tegnells sejr

    Postcorona. Sverige klarede sig lige så godt som resten af Norden under pandemien, når det gælder levealder.

  • Uden effekt

    Strømafbrydelser. Hvis det bliver en kold vinter, får hele Norden – men især Sjælland – problemer.

  • Ikke for enhver pris

    Selvmål. Hvis EU havde holdt sig til de traditionelle langtidskontrakter for gas, ville gas fra Norge have kostet en tiendedel af, hvad den koster nu.

  • Vinteren kommer

    Energikrise. Goldman Sachs mener, at 65 til 80 procent af tysk sværindustri er nødt til at lukke produktion ned, når den russiske gas forsvinder.

  • På med tommel­skruerne

    Overtalelsesevner. Stat og militær holdt længe på retten til at pine borgerne, fortæller forfatter bag stærkt og vigtigt værk om tortur i Danmark.

  • Reformatorens død

    Affærens afslutning. Den 28. april er det 250 år siden, Johann Struensee blev halshugget på Øster Fælled. Henrettelsen blev en omfattende international skandale.

  • Den totale dumhed

    Analyse. Næsten alt er gået galt i tysk energipolitik. Selvom der findes andre producenter af olie og kul end Rusland, vil der i flere år ikke være noget alternativ til Putins gas.

  • Et uanstændigt rigt land

    Sort guld. Norge tjener vanvittige summer på andres fejlgreb. I år kommer Norge til at sælge olie og gas for over en billion danske kroner.

  • Guds hånd og Ove Guldbergs hoved

    Rænkespil. Struensee var så forhadt, at Gud måtte påkaldes for at fjerne ham ved det spektakulære kup, som foregik den 17. januar, på tirsdag for 250 år siden.

  • Hvem vil være millionær?

    Globale tanker. Verdens billigste opsparing er også den nemmeste. I en ny bog forklarer Robin Wigglesworth fra Financial Times, hvorfor opsparing og investeringer er blevet gratis og mere indbringende.

  • En hædersmand

    Nekrolog. Norges store politiker Kåre Willoch, en statsminister af den gamle slags, er død.

  • Det sorte alternativ

    Analyse. Pensionskasserne er holdt op med at investere i den store, ulønsomme havvindenergi. I stedet skyder olieselskaberne paradoksalt nok penge i det. Ved at satse på vindkraft håber de på at overleve længere som olie- og gasproducenter.

  • En frontberetning fra efterkrigsårenes kulturrevolution

    Weekendavisen 1974. Avisens grundlægger og daværende chefredaktør, Henning Fonsmark, skrev dette store essay som reaktion på jordskredsvalget i 1973, efter befolkningen havde stemt halvdelen af det gamle folketing ud og erstattet dem med nye protestpartier. Her forsøger Fonsmark at begribe efterkrigstidens monumentale kulturelle og politiske forskydninger og fælder en nådesløs dom over de slatne og døve borgerlige partier. 16 år senere bar han flere af disse ideer med over i sin idéhistoriske klassiker 'Historien om den danske utopi' fra 1990.

  • Cardin complet

    Weekendavisen 1971. I tre dage fulgte Mogens Berendt de kuriøse og pikante begivenheder, der udfoldede sig omkring den store franske modeskaber Pierre Cardins visit i København. Han blev fra en scene annonceret som en »verdenssensation«, han fik blomster – skønt det giver man ikke til herrer – Illum serverede champagne, øl og snaps, danske modefolk kom for sent, en dansk mannequin snakkede i utide. Små lokale uheld i de dage, da København målte sig med Cardins stil.

  • Kneppedariet

    Weekendavisen 2005. Ulrik Høy skrev i mere end 25 år klummer og 'Platugler' på Weekendavisen. En helt uvurderlig skribent og samtidig en plage for den ansvarshavende chefredaktør, da læserne ofte opsagde deres abonnement i raseri over hans tekster. 'Kneppedariet' er Høy classic, og viser Ulrik Høys virtuose sans for ord og sprog.

  • Om gas og vaskemaskiner

    Analyse. De politiske ledere i EU og Storbritannien ser ikke ud til at have forstået, hvordan energimarkederne fungerer.

  • Øregas

    Klima. Kære danskere, tro mig, I vil gerne have vores energi.

  • Vort mismods vinter

    Analyse. Til vinter bliver det dyrt at holde lyset tændt og fabrikkerne i gang i Europa – og i Danmark, som har gjort sig totalt afhængig af omverdenen.

  • Hitlers polarekspres

    Globale tanker. Historikeren Ketil Gjølme Andersen kaster lys over et af Nazitysklands mest bizarre ingeniørprojekter – en 1.300 kilometer lang jernbane i uvejsomt bjergterræn i Nordnorge. Hitler ville have toget frem, koste hvad det ville.

  • Tilpasningsudygtige

    Risiko. Stadig færre mennesker dør af naturkatastrofer, men vi skal blive bedre til at tilpasse os klimaforandringer.

  • Weltklasse

    Kommentar. Bundesligaen er et skindende eksempel på demokrati.

  • Hvor ondskaben kom fra

    Vinteren 1915. Det var ikke nationalisme, der var årsag til massedrabene i Centraleuropa under Første Verdenskrig, men imperialisme, mener den britiske historiker Alexander Watson. Det er også grunden til, at det jødiske kvarter i byen Przemyśl i Galicien i dag er en polsk parkeringsplads.

  • Pyramidespil

    Klima. Nu skal danskere satse pensionsformuen på energiøer og elsamarbejde med Tyskland. Det er måske ikke så klogt. Måske er det ikke engang muligt.

  • Indvandrer­smitte

    Risikabelt. En gennemsnitlig pakistaner har ni gange så stor risiko for at blive smittet med corona som en nordmand. Og fireogtyve gange så stor risiko for at blive indlagt på et hospital. Det kan ikke forklares med dårlig økonomi eller dårlige boligforhold.

  • Skandinaviske vindere

    COVID-19. De skandinaviske lande har klaret sig økonomisk bedre end alle andre vestlige lande under pandemien. Der har heller ikke været de store forskelle på de tre lande. Bortset fra antallet af døde.

  • Bag i køen

    Stik. Norge er ramt af godheds­syge og vaccinerer de forkerte først.