Sidste uge udgav det globale energianalysebureau Wood Mackenzie en rapport om EUs planer om at reducere gasimporten fra Rusland med to tredjedele, inden året er omme. Er disse planer realistiske? Overskriften var »Umuligt«.

»Der er ikke andet derude,« udtalte Giles Farrer, der er bureauets chef for gasanalyse. Det vil heller ikke gøre tilstrækkelig stor forskel, at Norge lover at skrue op for gaseksporten hele sommerhalvåret. Norge kan i bedste fald kompensere for den reducerede russiske gasimport med ti procent.