Affærens afslutning. Den 28. april er det 250 år siden, Johann Struensee blev halshugget på Øster Fælled. Henrettelsen blev en omfattende international skandale.
Reformatorens død
Natten efter et maskebal den 17. januar 1772 blev greve og geheimekabinetsminister Johann Friedrich Struensee væltet. Efter i 16 måneder at have været landets reelle leder i kraft af sin gerning som den psykisk ustabile kong Christian 7.s læge og dronning Caroline Mathildes elsker var det slut. En gruppe kupmagere med enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik i spidsen satte dermed en stopper for de hæsblæsende forandringer, han havde iværksat. Den arresterede Struensee blev ført fra sine gemakker på Christiansborg til Kastellets fængsel, indsat i en celle på ti kvadratmeter og lænket til væggen med en fodlænke. En officer opholdt sig konstant i rummet for at sikre, at fangen ikke skulle tage sit eget liv. Af samme grund havde han ikke lov til at barbere sig og bruge kniv, når han spiste.
Allerede få dage efter kuppet den 17. januar begyndte en sand lavine af skrifter, der tog afstand fra Struensee og hyldede de nye magthavere. Den første store bølge bestod i salget af taksigelsesprædikener, som københavnske præster var blevet pålagt at fremføre søndagen efter kuppet. Præsternes kampagne cementerede en teologisk tolkning af kuppet, der etablerede enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik som redskaber for guddommelig indgriben mod Struensee og hans ugudelige slæng. Kupmagerne havde reddet monarkiet og ikke mindst kongens liv, som man hævdede havde været i overhængende fare for Struensees anslag.
Del:
