Nekrolog. Norges store politiker Kåre Willoch, en statsminister af den gamle slags, er død.
En hædersmand
Kåre Willoch, en af Norges store statsministre, døde mandag, 93 år gammel. Havde man målt norske statsministres IQ siden 1814, ville Willoch nok have vundet den konkurrence. Han havde også gode gener: På farens side var forfædrene skotske og danske, på morens var de fra en bondeslægt på Vestlandet.
Willoch var de konservatives leder, i partiet Høyre, i en menneskealder. Han var statsminister fra 1981 til 1986. Han er kendt som den, der deregulerede Norge. Før han blev statsminister, fandtes der knap nok en natklub i Norge, butikkerne lukkede klokken 17, og vi havde blot en radio- og tv-kanal, NRK, som af moralske grunde ikke viste en eneste af Muhammad Alis boksekampe. Desuden kunne man ikke låne penge i en bank, uden at staten først godkendte lånet. Ønskede man sig en telefonlinje, lød ventetiden på flere år.
Del: