For en uge siden meldte milliardæren Richard Branson ud, at han den 11. juli vil hoppe ombord på et fartøj fra Virgin Galactic og flyve ud i rummet. Dermed overhaler han lige netop sin rigmandskollega Jeff Bezos, grundlæggeren af Amazon, som længe har planlagt at tilbringe et par minutter i rummet den 20. juli.
Bezos kan til gengæld bryste sig med at nå længst: Mens Branson vil strejfe det øverste af atmosfæren, så vil Bezos faktisk krydse den såkaldte Kármán-linje, som ofte betegnes som grænsen til de ydre rum, i 100 kilometers højde.
Kappestriden mellem de to mænd er en del af en større bevægelse, hvor rigmænd investerer milliarder i privat rumfart. Det handler ikke bare om rumturisme, men om at kolonisere rummet. Som den supperrige techguru Elon Musk har sagt: »Fremtiden er langt mere spændende og interessant, hvis vi er en rumrejsende civilisation og multiplanetarisk race.«
Både Musk og Bezos har præsenteret deres rumdrømme som en mulig redning for menneskeheden. Bezos er bekymret for, at Jorden vil løbe tør for ressourcer, og vil løse problemet ved hjælp af baser i rummet og på Månen. Også Musk er bekymret for fremtiden og ser koloniseringen af Mars som en ny chance for menneskeheden.
Hvad ufattelig rige mænd bruger deres penge på, er deres egen sag. Men ideen om, at kolonisering af Månen eller Mars skulle være en løsning på vores problemer her på kloden, synes tåbelig. Rummet er mildest talt ugæstfrit. Mars er ikke bare iskold og gold, den har heller ikke noget beskyttende magnetfelt, og overfladen bombarderes konstant med farlig kosmisk stråling.
Man ville muligvis kunne varme planeten op ved at skyde ilt og kuldioxid ud i atmosfæren, og Musk har foreslået, at man ved at lade 10.000 atombomber eksplodere over Mars’ overflade kan smelte planetens isreserver. Men selv hvis al isen fordamper, vil det ikke være nok.
Klimaforandringerne er en reel trussel. Men ideen om, at det ville være bedre at flytte menneskeheden til Mars eller ligefrem en planet uden for vores solsystem, er absurd. Uanset hvilke katastrofer vi mennesker måtte nedkalde over Jorden, vil den stadig være et mere humant levested end det ydre rum. Der er ikke nogen nemme løsninger på de problemer, vi kæmper med her på Jorden, og tanken om at flygte fra det hele og starte forfra kan være fristende. Men det er et luftkastel.
Når man ser Jorden fra rummet, ændrer det éns forhold til planeten og menneskeheden, har Jeff Bezos sagt. Det bliver spændende at se, om han får ret.
