Da Apollo 11 landede på Månen, og de første mennesker satte deres fodspor i det grå månestøv, sad millioner af mennesker verden rundt klistret til fjernsynsskærmen. I morgen er det præcis 50 år siden, at de første astronauter landede på Månen. Siden da har der været fem andre succesfulde bemandede missioner til Månen – og én mislykket; Apollo 13 måtte vende tilbage til Jorden uden at lande. Men det historiske øjeblik og synet af den første mand på Månen har bidt sig fast i mange mennesker. Nogle af dem med penge nok til at forfølge deres egne månedrømme.
Desværre er det meget svært at blive astronaut, så det er kun ganske få, der kan få dén drøm til at gå i opfyldelse. I stedet har mange valgt at få et arbejde, som har noget med rummet at gøre. For eksempel at læse astronomi og måske forske i stjerner eller planeter, eller blive ingeniør og arbejde med at bygge dele til raketter eller satellitter.
Én af dem, der så månelandingen på TV for 50 år siden, er amerikaneren Jeff Bezos. I dag er han 55 år gammel, så han var altså kun fem år dengang, men han har fortalt, at det gjorde et dybt indtryk på ham. Lige siden har han været helt fascineret af rummet og blev ingeniør.
Han kom dog i første omgang ikke til at arbejde med rummet, og i stedet begyndte han at sælge bøger på internettet. Hans firma, Amazon, blev en kæmpe succes, og i dag er Jeff Bezos verdens rigeste mand. Han er dog ikke specielt populær, for hans succes har betydet, at mange boghandlere har måttet lukke, fordi folk hellere vil købe bøgerne hos Amazon. Bezos er også blevet udnævnt til at være verdens værste chef. Men de mange milliarder har givet ham råd til at dyrke sin interesse for rumrejser, og i år 2000 startede han sit eget raketfirma, Blue Origin.
Op fra havets bund
I 2013 betalte Bezos for en ekspedition, hvor to mini-undervandsbåde ledte efter dele af Apollo 11-raketten på bunden af Atlanterhavet. Den enorme løfteraket, som sendte rumskibet mod Månen, faldt nemlig ned i havet. Det var helt efter planen, men siden da har delene ligget spredt på havbunden i fire kilometers dybde. 44 år efter opsendelsen lykkedes det Bezos’ ekspedition at finde to af motorerne fra raketten. De er nu udstillet på et museum i Seattle.
I nogle år har Bezos hvert år brugt omkring en milliard dollars af sin formue på Blue Origin, og i 2015 lykkedes det firmaet at sende raketten New Shepard op i lidt over 100 kilometers højde. Det er den grænse, hvor man gerne siger, at rummet begynder. Firmaets noget større New Glenn-raket skal endda kunne anbringe satellitter ude i rummet, og det er planen, at den også skal tage passagerer med på en tur omkring Jorden. Blue Origin har afprøvet rakettens motor, og den første opsendelse ser ud til at kunne ske næste år. New Glenn bliver en af verdens største raketter, men det vil nok vare fem-seks år, før den er klar til at tage passagerer med.
Jeff Bezos er ikke den eneste rigmand, der er vild med rumfart. Amerikaneren Elon Musk, der er født i Sydafrika, startede også sit eget raketfirma i 2002 med navnet SpaceX. Elon Musk er også blevet rig ved hjælp af internettet, især med firmaet PayPal, som formidler betalinger på internettet. Han er også kendt som direktør for firmaet Tesla, der bygger dyre elbiler.
Passager-raketter
Selvom SpaceX kom senere i gang end Blue Origin, er de allerede meget længere fremme, og i 2008 sendte de deres første raket ud i rummet. I dag bygger de raketten Falcon 9, der er opkaldt efter rumskibet Tusindårsfalken fra Star Wars-filmene.
Falcon 9-raketten er opsendt mere end 70 gange, blandt andet fra den samme platform i Florida, som Apollo 11 brugte for 50 år siden. SpaceX har sendt talrige satellitter i kredsløb, og sidste år stod firmaet for langt over halvdelen af alle amerikanske raketopsendelser. Falcon 9 har også sendt rumskibet Dragon op med forsyninger til Den Internationale Rumstation, og snart vil man også kunne sende astronauter derop. Den 2. marts afprøvede SpaceX en passager-udgave af Dragon med plads til syv astronauter. Eftersom det var en test, var der ingen astronauter om bord, men alt gik fint. Dragon koblede sig på Rumstationen og landede igen en uge senere i Atlanterhavet, hvor den blev samlet op af et skib.
Sidste år afprøvede SpaceX deres nyeste raket, Falcon Heavy, som er den kraftigste raket, der er blevet sendt op fra Jorden siden Apollo-rumskibene. Raketten havde dog kun en rød Tesla med om bord, som blev sendt af sted i retning mod Mars. Det var tænkt som en reklame for Tesla, og der var også mange millioner mennesker, der så opsendelsen. Men hvis der engang er nogle rumvæsener, der ser en rød Tesla flyve forbi, vil de nok synes, at det var en underlig ting at sende ud i rummet.
Nu er SpaceX i gang med at udvikle en endnu større raket, som kommer til at hedde Super Heavy, og som bliver dobbelt så kraftig som Apollo-raketterne. Det betyder, at raketten vil kunne sende mennesker til Månen, og sidste år købte den japanske rigmand Yusaku Maezawa ni billetter til en tur rundt om Månen i 2023. Prisen er hemmelig, men der er plads til flere passagerer, selvom rumskibet næppe bliver helt klar til tiden.
Robotter på Månen
I mellemtiden er USAs rumfartsorganisation NASA også i gang med at bygge nye store raketter med navnet SLS, der står for Space Launch System. NASA arbejder også på at bygge et rumskib, Orion, der igen skal bringe astronauter ud til Månen. En del af planen er at bygge en rumstation i kredsløb om Månen, og muligvis sendes de første moduler op i 2022. Fra stationen vil astronauterne kunne fjernstyre robotter nede på Månen, og som en del af forberedelserne viste den danske astronaut Andreas Mogensen i 2015, at han kunne styre en robot fra Rumstationen. Robotten stod i Tyskland, og det lykkedes Andreas at sætte en lille metalstang ned i et hul med en præcision på en sjettedel af en millimeter.
En del af måneforskningen vil derfor komme til at ske med robotter, ligesom der allerede er sendt mange sonder og robotter ud i Solsystemet for at udforske både planeter, måner, asteroider og kometer. Robotter har den fordel, at de hverken har brug for ilt, mad eller søvn, og de behøver heller ikke at komme tilbage til Jorden igen. Men selvom det er et fascinerende syn at se hjulspor på Mars, så vækker det nok ikke lige så mange drømme som synet af en astronaut, der står på en fremmed klode.
Tidligere var det kun meget store lande som USA, Rusland og Kina, der havde penge og teknologi til at sende mennesker ud i rummet, men nu er private firmaer tæt på at kunne gøre det samme. Og mens Jeff Bezos drømmer om at sende mennesker til Månen, drømmer Elon Musk også om at rejse videre til Mars. Det er ikke sikkert, at det lykkes, men de er allerede nået meget længere, end de fleste troede var muligt. Og nogle gange bliver drømme jo til virkelighed.
Turister i rummet
Raketten New Shepard, som er bygget af firmaet Blue Origin, nåede i 2015 lidt op over 100 kilometers højde, hvor rummet begynder.
Raketten er opkaldt efter Alan Shepard, der blev den første amerikaner i rummet i 1961. Siden kom Shepard i øvrigt også til Månen med Apollo 14.
New Shepard-raketter er nu blevet sendt op i rummet 11 gange. Løfteraketten lander på Jorden igen, så den kan genbruges.
Selve rumkapslen har plads til seks passagerer, og i modsætning til Shepards kapsel er den udstyret med store panoramavinduer, så alle pladserne er vinduespladser.
Mens Shepards rumkapsel var beregnet til at lande i havet, lander kapslen fra New Shepard blidt på jorden med store faldskærme.
Hele turen med New Shepard tager kun 11 minutter, og på deres hjemmeside lover Blue Origin, at man vil opleve nogle minutters vægtløshed undervejs.
Man kan endnu ikke reservere plads til en tur, og der står heller ikke, hvornår den første tur afgår, eller hvad den koster.
Et godt gæt er dog, at billetprisen bliver omkring halvanden million kroner, så du skal nok begynde at spare sammen nu, hvis du vil med.
Læs også Stig Olesen artikel om at gå i Neil Armstrongs fodspor: »De første mænd«
Læs også Jens Olaf Pepke Pedersens artikel om, at rumkapløbet mellem amerikanere og russere endte med, at de arbejdede sammen: »Lys i mørket«
Læs også Martin Krasniks interview fra 2007 med »Den sidste mand på Månen«
