Månevandring. Hvor ellers i Danmark kan man forestille sig at gå i Neil Armstrong og Buzz Aldrins fodspor her 50 år efter Apollo 11-landingen end i Råbjerg Mile? Reportage fra en sandet fuldmånenat.
De første mænd
Hulsig, we got a problem.
Der er ikke vand på Månen – i hvert fald ikke så meget, at det kan slukke tørsten hos to jordboer på vandretur – så før missionen kan tage sin begyndelse, må vi køre rundt i området mellem de små byer Hulsig og Aalbæk på den østlige side af Jyllands top, inden vi i skumringen endelig finder en åben SPAR-købmand, hvor vi kan forsyne os med drikkevarer og den lokale specialitet, hjemmelavede flæskestegssandwich med både rødkål og appelsin.
Del: