Alene. Når virale trusler tvinger mennesker til at isolere sig, kan det tære på sindet og føre til depression, stress og misbrug, viser forskningen. Især kan de, der er sårbare i forvejen, lide skade.

Ensomhedens epidemi

Ensomhedens epidemi Af Anne Jensen Sand

I Middelalderen blev spedalske holdt indespærret fra omverdenen på øer eller øde egne. Isolation af smittede var også flere landes modsvar til Den Sorte Død, og i nyere tid har tvungen social afsondring været brugt i kampen mod blandt andet SARS, H1N1 og ebola. I starten af 00erne blev hele kinesiske og canadiske byer sat i karantæne, da førstnævnte brød ud, og i 2014 og frem led ebola-ramte landsbyer i Afrika samme skæbne. I dag er flere befolkninger verden over underlagt udgangsforbud, andre steder kommer det nok til at gå samme vej.

Også i Danmark har den nye coronavirus sendt utallige danskere i karantæne eller isolering, enten frivilligt eller på opfordring af myndighederne. Flere har selv valgt at holde sig i hjemmet, nogle helt alene. Alle er blevet anbefalet at blive indendørs eller gå i meterlange buer uden om hinanden på fortovet.

Den slags social isolation kan tage hårdt på vores mentale helbred, viser forskningen, både under og efter karantænen. I værste fald kan det føre til symptomer på posttraumatisk stress, søvnløshed, depression, vrede og emotionel udbrændthed. Nogle bliver bange for store menneskemængder, andre har svært ved at stoppe den neurotiske håndvask igen.

I et nyt studie udgivet i tidsskriftet The Lancet har engelske forskere opsummeret evidensen for de psykologiske konsekvenser af at være i karantæne. De har været igennem over 3000 studier og har udvalgt de 24 mest relevante af slagsen.

Undersøgelserne omhandler både almindelige indbyggere, sundhedspersonale, studerende og familiemedlemmer til smittede fra ti forskellige lande. De fleste var i karantæne i syv dage til tre uger. Indvirkningen på deres ve og vel blev kortlagt ved hjælp af spørgeskemaer, interviews og observationer. Det handler om nogle af den moderne tids mest udbredte og panikskabende epidemier: SARS, ebola og H1N1, den såkaldte svineinfluenza.

»Der er folk fra eksempelvis Liberia, Kina og Canada. Forældre, bachelorstuderende og sundhedspersonale. Vores studie giver helt givet ikke et definitivt og helt repræsentativt svar for alle vestlige civilisationer på konsekvenserne af en karantæne. Men i forhold til, hvad vi har brug for at vide lige nu, kan det give os gode råd til at tilrettelægge den hensigtsmæssigt,« siger Neil Greenberg, professor i psykiatri ved King’s College London og en af forfatterne bag studiet.

PTSD, selvmord og misbrug

Det gør ondt på psyken at være i fuldstændig isolation, lyder den overordnede konklusion.

Nogle udvikler symptomer i den mildere ende, som kedsomhed, frustration, søvnproblemer og forringet koncentration. Andre får symptomer på stress, PTSD og en oplevelse af socialt stigma, der kan fortsætte lang tid efter karantænen. Et enkelt studie vidner om forsøg på eller fuldbyrdelse af selvmord hos taiwanesere indespærret og mistænkt for sygdommen SARS.

Selvom intet studie tester det direkte, formodes eftervirkningerne at være værst, hvis karantænen har været obligatorisk og ikke frivillig, lyder det fra Greenberg og kollegerne.

En del af forskningen handler om sundhedspersonalet, som også er nogle af de mest udsatte herhjemme. Et studie så eksempelvis på hospitalsansatte i det østlige Taiwan under SARS-epidemien. Ved hjælp af statistiske analyser fandt forskere blandt andet, at den væsentligste faktor for at få konstateret akut stress efterfølgende var en karantæne på ni dage. Et andet studie påviste et forhøjet niveau af PTSD-symptomer tre år efter den påbudte isolation.

Det samme konkluderede et studie fra Beijing, når det kom til depressive tendenser. Tre år efter SARS-udbruddet døjede sundhedsarbejdere, der havde været i karantæne, i højere grad med misbrug af alkohol og andre substanser – også efter forskerne havde korrigeret for demografi og andre karakteristika, der kunne forklare den triste tendens.

»I de kommende uger og måneder kommer sundhedspersonalet verden over til at tage nogle virkelig tunge beslutninger. Skal du bruge ressourcerne på den ene eller anden patient? De får, og har visse steder allerede, en heltestatus, men en af de største udfordringer bliver at sikre netop det mentale helbred hos dem, der sørger for andre. Ikke kun under krisen, for hvis de bliver ødelagt af den også efterfølgende, så bliver det svært at få landene på benene igen,« siger Greenberg.

Andre forskere så på konsekvenserne for almindelige indbyggere, herunder symptomer på posttraumatisk stress hos amerikanske forældre og børn i karantæne. De isolerede børn scorede i gennemsnit fire gange så højt på posttraumatiske indikatorer som dem, der havde fortsat hverdagen normalt i samme periode. 28 procent af forældrene havde symptomer nok til at kunne udløse en traumerelateret diagnose, sammenlignet med seks procent hos de ikke-karantæneramte.

Andre studier, som sammenlignede med, hvad man normalt ser i befolkningen, fandt en forhøjet tendens til eksempelvis depression, stress, irritation, søvnløshed, vrede og andre psykiske forringelser både før og efter karantænen. Cirka en fjerdedel af 1000 mistænkte SARS-smittede fra Canada undgik store menneskemængder og offentlige pladser i ugevis efter isolationen. I et andet canadisk studie fortsatte flere med at vaske deres hænder manisk og vendte først tilbage til normaliteten mange måneder senere.

Men ville de måske have udviklet en lige så tæret opførsel og sind, hvis de ikke havde været i karantæne og måske i stedet var blevet smittet eller havde smittet deres nærmeste?

»I livet har du altid øje for det, du ikke har, frem for det du allerede har. Hvis du er under karantæne, går du glip af en masse ting, men hvis du ikke er det, og din tante eller mor dør, og du mistænker dig selv for at være smittebæreren, jamen, så vil du også lide,« siger Greenberg.

»Der er en masse grunde til, at folk måske udvikler mentale vanskeligheder i disse tider, det handler ikke kun om karantæne.«

Tvang eller altruisme

En af de ting, Greenberg tager med fra sit arbejde, er dog, at hvis karantænen bliver indført på rimelig vis, så behøver det ikke at medføre sundhedsmæssige konsekvenser på længere sigt, fortæller han. Det kan den til gengæld få i lande med et autoritært lederskab, hvor karantæner og andre drakoniske tiltag bliver indført uden forklaring, forberedelse eller udsigt til afslutning, siger han.

»Hvis du ikke giver befolkningen nok eller god information, ikke slår på de altruistiske hensyn for karantænen, hvis du ikke lader dem få adgang til basale fødevarer og medicin, hvis de ikke får muligheden for at kommunikere digitalt med hinanden, hvis du ikke imødekommer behovene hos dem, der allerede har et mentalt belastet helbred – så kan isolationen føre til langvarig psykisk skade.«

Det er de færreste danskere, der er placeret i en egentlig hårdhændet karantæne. Men måske kan social afsondring i sig selv fremprovokere nogle af de samme symptomer, lyder det fra flere forskere. Det skorter eksempelvis ikke på forskning, der viser, at ensomhed kan gøre os syge.

»Der er al mulig grund til at tro, at social isolation fører til ensomhed,« siger Chris Segrin, forsker i adfærdspsykologi ved The University of Arizona.

»Og desværre ved vi fra forskningen, at ensomhed kan indvirke negativt på helbredet. Der er data, som indikerer, at ensomhed ligefrem kan bringe immunsystenet i fare. Men det hele kommer an på, hvor længe isolationen fortsætter. Hvis det bliver seks til otte uger, som nogle forudser, ville jeg være bekymret. For vi har solid evidens for, at det kan gøre en slem situation for det enkelte individ endnu værre.«

Det er måske en af grundene til, at politikerne er så tøvende med at pålægge udgangsforbud eller tage ture i parken eller på legepladser fra os. Fysisk aktivitet og spadseren udenfor kan sandsynligvis lindre isolationens effekter.

»Men når det handler om at tilfredstille vores behov for social kontakt, skal der mere til. Folk har brug for og lyst til at sidde over for hinanden, at tale sammen. Og vigtigst af alt dele oplevelser som at gå i biografen eller at tage på restaurant. En kort tur udenfor, især hvis den foregår alene, vil sandsynligvis ikke være nok,« siger Segrin.

Vi må søge fællesskabet ved at holde afstand, sagde statsministeren i sidste uge, og dronningen gentog den altruistiske appel en lille uge senere. Vores evolutionære impuls til at forbinde os til omverdenen og hinanden skal holdes nede, og social distance skal holde corona­ens konsekvenser for døren. Hvem kommer til at bøde for det?

»Jeg tror, den sociale smerte bliver enorm,« siger Eric Klinenberg, professor i sociologi ved New York University. Lige nu holder han sig indenfor med familien hjemme i New York. De går kun ud for de mest essentielle indkøb.

Det teknologiske fix

Nogle mennesker – som dem, der er habile på de sociale medier – vil tilpasse sig rimelig nemt, fortsætter han. De vil måske endda kunne nyde tiden, få læst og slappet af. Men andre vil få det rigtig svært. Særligt dem, der bor alene og normalvis bruger offentlige rum som biblioteker og parker til at få selskab.

Det samme gælder de socioøkonomisk udfordrede og dem, der allerede døjer med en svækket psyke og krop.

Også Chris Segrin fra The University of Arizona fremhæver samfundets sårbare. Dem, der ikke har et stort netværk, de kan trække telefonisk eller digitalt på. Det kan både være ældre, teenagere, der føler sig udenfor, enker og nyligt fraskilte. For dem kan langvarig social isolation både forstærke ensomheden og bringe helbredet i fare.

»Når det gælder de fysiske risici ved coronavirussen, har vi især øje for dem med et nedbrudt immunsystem, de ældre, eller dem med diabetes eller kræft eksempelvis. Men der findes også de psykisk sårbare.«

Selvom vi har opfundet internettet, og mange af os allerede kommunikerer digitalt, så er teknologien »på ingen måde en universalløsning,« indvender Chris Segrin.

Der er ikke meget forskning, som tyder på, at ensomheden er blevet mindre, siden vi fik world wide web. Den elektroniske kommunikation er altså intet substitut for fysisk intimitet og samtaler, der foregår ansigt til ansigt.

»Det her bliver den egentlige afprøvning af de sociale medier og digitale teknologier. De har lovet mangt og meget, og nu må vi så se, om de kan levere,« siger Eric Klinenberg.

»Mest af alt står vi over for et paradoks: På den ene side påkræver denne her pandemi, at vi skal isolere os selv. På den anden side kan det være destruktivt for os.«

Læs også om, at virussen bevæger sig med lydløse skridt og smitter uset balstyrisk: »En djævelsk plage«

Læs også om, hvad der gik galt under det seneste ebola-udbrud i Afrika – og hvad vi kan lære af det: »Udbrudskultur«

Læs også om, at selvopofrelsen har en grænse, hvis krisen rammer nogle grupper mere end andre: »Overlevelsesinstinkter«

Læs også om, at coronavirus måske spreder sig langsommere ved højere temperaturer, men sommeren vil i bedste fald købe os tid: »Foråret og håbet«

Læs også om Israels kamp mod corona med hjælp fra højteknologisk overvågning: »Ny fjende, gamle våben«

Læs også Forklaret – brevkassen om videnskab svarer på børnenes spørgsmål om corona

Læs også Forskerfejden om, hvordan virus smitter: »Karantæne i koleraens tid«

Læs også om, at det er småt med solid videnskabelig evidens for tiltag imod coronasmitte: »Sund fornuft«

Side 52