(f. 1991) er journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Pontificia Universidad Católica de Chile. Skriver især om forskning og samfund for avisens videnskabssektion og 1. sektion.
Eudaimoni. På University of Oxford leder Morten Kringelbach efter nydelsernes fællestræk i hjernen, for det bør se ens ud på skanninger, om vi spiser et stykke chokolade eller snurrer rundt på et diskogulv.
Klorokin. Det virkede mod malaria, og nu håber forskere verden over, at det kan nedkæmpe eller forebygge coronasmitte. Hvor meget evidens skal der til for at udrulle en potentiel behandling?
Alene. Når virale trusler tvinger mennesker til at isolere sig, kan det tære på sindet og føre til depression, stress og misbrug, viser forskningen. Især kan de, der er sårbare i forvejen, lide skade.
Reality. Midt i en politisk og finansiel hvirvelvind laver DR programmer om forkælede teenagere og eksildanskeres halvglamourøse liv i Dubai. Kan det overhovedet forenes med public service?
Tilpasset. »Vi har vænnet os til strålingen,« siger beboerne i Koyan, der bor klos op ad radioaktive ruiner fra Den Kolde Krig. Kan vi lære noget af deres historie i dag?
Interoception. Hjertet slår, maven trækker sig sammen, og vi taber pusten. Forskere verden over vender neurovidenskaben på hovedet for at finde ud af, hvad organernes sæt og spjæt gør ved vores hjerne og sind.
Etik. Stjernearkitekt Bjarke Ingels’ møde med en kontroversiel latinamerikansk præsident har fået ham i offentlighedens fedtefad. Skulle han have meldt afbud?
Kønnet. Modebranchen prædiker bæredygtighed, men diversiteten halter. Handler det bare om flere kvinder i kjole og hvidt og mænd i kjortler på catwalken?
Smitsomt. Snart afsluttes et årti, som lå i slipstrømmen af en finanskrise, vi selv var med til at fodre med vores fortællinger. Nobelprisvindende økonom vil have fagfæller til at tænke mere narrativt.
Sødt chok. Det er skidt for vores tænder og talje, men er det virkelig lige så vanedannende som kokain? Nye forsøg med aarhusianske minigrise leverer skyts til dem, der mener, at sukker gør os afhængige.
ZzzZzzz. Om sommeren er naturen et kæmpestort spisekammer, men om vinteren forsvinder solen og maden. Nogle dyr klarer strabadserne ved at falde i en dyb, dyb søvn.
Grænsedragning. Klinet ind mellem Sandholm og Sjælsmark sidder ikke-kriminelle afviste asylansøgere bag pigtråd og dobbelthegn, inden de sættes på et fly hjem. En statistisk succes eller et asylpolitisk lavmål? Reportage fra Udlændingecenter Ellebæk.
Klæbrigt. Det er effektfuldt, men også historieløst at holde begrebet »ghetto« i politisk live, lyder kritikken. Men har vi ikke lykkelig glemt, hvad den var engang?
Feltstudie. Mens Sveriges politikere taler om strukturel racisme, kæmper beboerne i de udsatte bydele med mere jordnære problemer. De er trætte af dem, der ikke tager sig sammen, efterlyser mere svensk tænkning og mindre affald.
Geopsykologi. Jo længere man kommer fra ækvator, jo mere kreativt og individualistisk bliver mennesket. Ny forskning viser, hvad breddegraderne betyder for kultur, velstand og sindelag.
Tidsånd. Ølejrbevægelsen har eksisteret siden 1970erne, men gør nu op med konsensusdemokrati, fælles ejendomsret og økonomi. Er kollektivismen kastet på historiens mødding?
Transformation. Industrien vil skifte cigaretterne ud med snus, vapers og opvarmet tobak. For helbredets skyld, lyder forklaringen, som kritikere kalder et røgslør.
Frihed. Da finanskrisen kom til den kinesiske millionby Dongguan, lukkede fabrikkerne, og sexindustrien blussede op. Et socialt accepteret erhverv og et springbræt for kvinderne, lyder konklusionen i en ny bog.
Virtualitet. De ældste i samfundet bliver mere og mere ensomme, og det er usundt. Robotter og hologrammer i digitale universer tilbyder at hjælpe ved at tale med de ældre. Men vil de ældre tale med robotterne?
Forhadt. De bliver fremstillet som skamløse snyltere, men i virkeligheden tigger de både af lyst og nød. Forskere har undersøgt, hvem de ringeagtede hvide »begpackere« egentlig er.
Sprog. »Der er mere end nogensinde før brug for de kernehumanistiske kompetencer,« siger Hanne Tange, lektor på Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet. Men hvorfor vælger de unge dem så fra?
Kontrovers. Jysk eller tysk, dansk eller indvandrer. Nu sår endnu en forsker tvivl om bronzealderkvindens geografiske ophav. Hvorfor har de så svært ved at blive enige?
Meteorologi. Vejrudsigter redder liv, dulmer politiske spændinger og sparer os for milliarder. Med mere ekstremt vejr på vej er prognoserne vigtigere end nogensinde, og der arbejdes på højtryk for at gøre dem mere præcise.
