Interoception. Hjertet slår, maven trækker sig sammen, og vi taber pusten. Forskere verden over vender neurovidenskaben på hovedet for at finde ud af, hvad organernes sæt og spjæt gør ved vores hjerne og sind.
Mavefornemmelser
Flankeret af forskere med næsen begravet i koder, programmering og modeller sidder jeg med lukkede øjne og en pulsmåler på fingeren og tæller mine hjerteslag. Fem sekunders indre føleri efterfulgt af en række rytmiske biplyde. Bipper de hurtigere eller langsommere, end mit indre slår? spørger computerskærmen mig. »Vurder, hvor sikker du er på dit valg.« Vævende placerer jeg markøren midtvejs på skalaen.
Godt 20 minutter og adskillige runder senere er resultatet klar.
Del: