Etik. Stjernearkitekt Bjarke Ingels’ møde med en kontroversiel latinamerikansk præsident har fået ham i offentlighedens fedtefad. Skulle han have meldt afbud?

Sort og hvidt eller flerfarvet

­­– Dit møde med Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har skabt stor røre i arkitekt-andedammen og medierne. Havde du forudset det?

»Nej, der må jeg være helt ærlig og tilstå, at det havde jeg – måske naivt – aldrig forudset. Jeg kan godt forstå, at nogle mennesker, helt legitimt, undrer sig over at se et billede, hvor blandt andet Jair Bolsonaro og jeg står ved siden af hinanden. I betragtning af, at vi står for meget forskellige værdier og verdenssyn. Men det er også derfor, det er interessant for mig og for min dagsorden at få mulighed for direkte at påvirke lederskabet af et af verdens største lande, netop nu hvor det nordøstlige Brasilien oplever, at deres økonomiske udfordringer begynder at manifestere sig som økologiske udfordringer. Det har også overrasket mig, at folk med udgangspunkt i et billede har draget konklusionen, at jeg og BIG har smidt al integritet i skraldespanden og nu konspirerer om at brænde regnskoven af, som blot er en af flere kommentarer, jeg har hørt gentaget de sidste ugers tid. Det er selvfølgelig enormt frustrerende at blive præsenteret for den type antagelser, når både jeg og BIG står for det diametralt modsatte.

asan
(f. 1991) er journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Pontificia Universidad Católica de Chile. Skriver især om forskning og samfund for avisens videnskabssektion og 1. sektion.