– Programmer som 'Familien Asbæk', 'Dubais danske damer', 'Cougarjagt', 'Fars pige' og 'Alphaeksperimentet' kan vel betegnes som en art reality-tv. Anne Jerslev, du er medieforsker ved Københavns Universitet og beskæftiger dig blandt andet med genren. Hvad kan sådan nogle fortællinger ud over at underholde og forarge?

»Jeg ville kalde dem reality-dokumentarer. Den genre gør det muligt at give os et realistisk, eller sådan fremstår det i hvert fald, indblik i almindelige menneskers liv, sådan som de selv forstår og fortæller om det.«