Tidsånd. Ølejrbevægelsen har eksisteret siden 1970erne, men gør nu op med konsensusdemokrati, fælles ejendomsret og økonomi. Er kollektivismen kastet på historiens mødding?
Øxit
Opvasken gik på skift, flødeskummet blev slynget i en pose, og om aftenen sov vi med fremmede familier i et stort militærtelt. Samsø Ølejr i starten af 00erne var et slaraffenland for os børn og en billig ferie for vores ofte enlige og venstredrejede forældre. Sådan er det stadig på de fleste af Danmarks 11 ølejre, men der er oprør i bagbutikken.
For et flertal af Ølejrbevægelsens medlemmer har her, 30 år efter Berlinmuren forsvandt, fået nok. De vil skrotte fælleseje og flad struktur. Erstatte det med individuel økonomi og et klart hierarki. Endnu en af resterne fra 68ernes kollektivisme står for fald.
Del: