Forhadt. De bliver fremstillet som skamløse snyltere, men i virkeligheden tigger de både af lyst og nød. Forskere har undersøgt, hvem de ringeagtede hvide »begpackere« egentlig er.
Privilegerede strejfere
»Et af de mest latterlige eksempler på hvide, vestlige privilegier«. »Den mest usympatiske trend. Nogensinde«. »Skamløse møgsvin«. Kommentarer på de sociale medier efterlader ikke meget tvivl om den harske holdning til de såkaldte begpackers; hvide personer, ofte fra den vestlige verden, der finansierer deres rejser ved at tigge, optræde eller sælge nips på gaden.
Men virkeligheden er mere broget end som så, lyder det fra Matias Thuen Jørgensen, adjunkt ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, som sammen med tre andre forskere har undersøgt fænomenet i Hongkong. Begpackerne tjener både penge af lyst og af nød, viste det sig.
Del: