Feline venner

Katte har ry for at være tilknappede, uafhængige væsner, men nu viser forskning, at de umiddelbart knytter sig mindst lige så meget til deres ejere som hunde – og i lige så høj grad som spædbørn binder sig til deres forældre. Adfærdsbiologer og psykologer fra Oregon State University i USA har benyttet en gængs metode inden for tilknytningsteori til at teste kattes følelsesmæssige relation til deres ejere. Metoden bruges også til at undersøge småbørns emotionelle bånd til deres forældre.

I kontrollerede forsøg tilbragte 70 kattekillinger hver for sig to minutter i et lukket rum sammen med deres ejer. Herefter blev kattene fjernet fra rummet i to minutter, inden dyr og ejer blev genforenet – også i to minutter.